Her er oplevelsen, at Forbundsformanden for os alle i SL, Benny Andersen, med fuld opbakning fra forretningsudvalget ensidigt har taget parti for ”skadevolderen”. Hvorfor er det sådan? Havde det ikke været mere rimeligt at lytte til utilfredsheden og derfra evemtuelt være med til at finde en løsning? Der er tale om et fagligt fællesskab, ikke et ”østfirma”, hvor bossen bare kan komme et smut til Bornholm og tromle ansatte og medlemmer.
Når man ser på SL sammenlignet med lærerne, socialrådgiverne og ikke mindst BUPL-pædagogerne mangler socialpædagogerne helt klart noget kant og ikke mindst at turde kæmpe den fagpolitiske kamp solidarisk. Jeg sidder med en følelse af, at socialpædagogerne ind i mellem er en fagforretning i stedet for en fagforening. Lidt som KRIFA og Det faglige hus, hvor kritik og debat straks bliver lukket inde og ned.
Den her lokale SL-sæbeopera miskrediterer ikke kun SL men hele OK-fagbevægelsen. Det virker som om, at vi socialpædagoger i SL-toppen har ”levebrøds-fag-politikere”, der er gode til at sørge for deres eget og bestyrelsens genvalg. Er det egentlig det, vi har brug for i 2021? Er det nok?