Debat: Det er nu, vi må tage ansvar og betale tilbage til natur, miljø og klima

Vi har i årtier brændt størstedelen af vores affald i Danmark, men nu går den ikke længere. Vores klode og samfund er truet, så vi må tage ansvar og betale prisen for de omkostninger vi hidtil har påført vores natur, miljø og klima – det er payback time! Men vi skal handle ansvarligt, i samarbejde og vi skal gøre det kreativt, så vi sikrer en bæredygtig fremtid i balance mellem klima, økonomi og velfærd.

Bornholms Regionskommune besluttede i 2019 at forfølge visionen om et Bornholm uden affald i 2032. Denne vision bygger på en fælles erkendelse af, at det ikke længere er ansvarligt at brænde vores affald, heller ikke selv om vi genvinder energien fra forbrændingen og sender den ud i Rønnes varmeforsyning.

Vi har i Danmark været ”verdensmestre” i at brænde vores affald i stedet for at deponere det, og vi har været rigtig dygtige til at eksportere vores kompetence og teknologier indenfor affaldsforbrænding med udnyttelse af energien. Sammenlignet med deponering er forbrænding klart at foretrække, hvis forbrændingen vel og mærke er baseret på rene teknologier, der filtrerer de miljøskadelige stoffer ud af røgen, og energien fra forbrændingen udnyttes til at producere varme og elektricitet i stedet for anvendelse af fossile brændstoffer.

Men forbrænding af affald er ikke bæredygtigt i forhold til vores klima og natur af to væsentlige årsager: 1. ved forbrænding af vores affald udskilles CO2, som vi alle nu ved er skadeligt for vores klima, 2. ved forbrænding af vores affald forbruges ressourcerne, der så skal udvindes fra naturen, igen og igen. Forbrænding af vores affald er altså ude af balance i forhold til vores klima og naturens begrænsede ressourcer, og udvinding af ressourcer fra vores natur medfører i øvrigt miljøbelastninger, der er langt større, end hvis vi genanvender ressourcerne.

Skiftet fra forbrænding til genanvendelse af vores ressourcer har selvfølgelig en pris – en pris der afspejles i den forøgede renovations- og miljøafgift, som vi nu også på Bornholm skal til at betale. Grundlæggende afspejler den aktuelt forhøjede affaldsafgift til de bornholmske husholdninger og virksomheder, at vi hidtil har undladt at betale for at undgå belastningen af vores klima, miljø og natur ved forbrændingen af affaldet, hvilket i øvrigt har været gældende for resten af verdenssamfundet.

Man har derfor i EU besluttet et nyt affaldsdirektiv, der pålægger medlemsstaterne at førsteprioritere forebyggelse af affald og genanvendelse af ressourcerne i vores affald. Og et flertal i det danske folketing har udmøntet EU-direktivet i en såkaldt ”klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” med tilhørende ny affaldsbekendtgørelse samt vejledninger der specificerer, at vi ude i vores kommuner skal sortere affaldet i 10 fraktioner som skal indsamles i nærheden af husholdningerne med henblik på genanvendelse.

Det betyder på Bornholm at vi i løbet af 2022, skal til at sortere vores husholdningsaffald i flere fraktionerer end de fleste af os plejer, og vi skal vænne os til at aflevere de forskellige fraktioner i beholdere der enten står i vores indkørsel eller er samlet i miljøstationer i nærheden. Og det betyder som udgangspunkt, at prisen for vores affaldsservice stiger. Naturligvis, det er jo betydelig nemmere at aflevere og indsamle sammenblandet affald i en plastiksæk og brænde det i en ovn, end det er at sortere og indsamle de forskellige ressourcer og udvikle systemer, der sikrer den videre genanvendelse af materialerne i vores produktion og forbrug af nye varer og produkter.

Hvis vi ønsker at handle ansvarligt og vil stoppe med at belaste vores klima, miljø og natur når vi bortskaffer vores affald, så må vi som samfund selv tage denne omkostning på vores skuldre. Den næste udfordring er så, hvordan vi gennemfører denne grønne omstilling af vores affaldssystemer fra forbrænding til genanvendelse på en bæredygtig måde, så vi både sikrer vores klima, økonomi og velfærd.

Vi skal handle kooperativt

Den grønne omstilling af vores affaldssystemer har faktisk været under forberedelse og gennemførelse gennem flere år – både i offentlig-privat samarbejde mellem affaldssektorens myndigheder og virksomheder, og i offentlig-privat samarbejde indenfor produktion og afsætning af vores varer og produkter. Grundlaget for vores seneste beslutning om den grønne omstilling af vores affaldssystem fra forbrænding til genanvendelse, bygger på en lang række udredninger og pilotprojekter, herunder på Bornholm blandt andet i samarbejde mellem Bofa og Aalborg Universitet (AAU) i regi af Bornholms Ressourcelaboratorium der blev etableret i 2015.

Et af udviklingsprojekterne hedder Wasteman – et EU-støttet projekt, der fokuserer på at udvikle nye indsamlingssystemer, der lever op til de nye krav om sortering og genanvendelse. I Wasteman-projektet er det en målsætning at udvikle og teste nye systemer i samarbejde med borgerne. Denne kooperative designmetode sikrer dels, at systemerne bliver mere brugervenlige og funktionsdygtige, dels at borgerne gennem den kooperative proces får en langt bedre forståelse for meningen med systemet.

EU’s nye affaldsdirektiv gør det muligt at etablere såkaldte hente-bringe-systemer, hvor borgerne kan aflevere deres sorterede affaldsmaterialer ved miljøstationer i deres nærhed, som renovatøren samtidig kan bruge som indsamlingspunkter. På Bornholm er mange lokalsamfund bedst egnet til anvendelse af miljøstationer både af tekniske og sociale hensyn. I Gudhjem, som i mange andre kystbyer på Bornholm, er det nærmest naturbetinget umuligt at placere spande til sortering ved husstanden, og i Pedersker er indsamling ved brugsen, landsbyens kulturelle mødested, en mulighed for at lade det lokale, sociale fællesskab (kooperativet) drive den grønne omstilling.

I Pedersker har vi siden 2018 søgt at integrere den grønne omstilling af vores affaldssystem med udviklingen af lokalsamfundet, hvor Pedersker Brugsforening samt lokalforeningen udgør det sociale og kulturelle omdrejningspunkt for det lokale fællesskab. For at tydeliggøre en sammenhæng mellem medlemmernes forbrug og genbrug, har vi etableret hvad vi kalder Gen’Brøggsen i den gamle grovvarebygning, der ligger parallelt med Dagli’ Brugsen i centrum af Pedersker. Disse to centrale led i værdikæden mellem forbrug og genbrug hænger således både sammen både symbolsk og funktionelt, og det lokale fællesskabs to centrale samarbejdspartnere, Coop (forbrug) og Bofa (genbrug) repræsenterer det cirkulære system som udgør rammeforudsætningen for det lokale fællesskab.

Som det er mange bekendt, så bygger den kooperative idé på to ben – forening og forretning – der dels betyder, at brugerne er demokratisk forenet om forretningens virke (andelsmejeriet, brugsforeningen, grovvareforeningen), og dels betyder, at brugerne betaler i forhold til deres brug af forretningen, herunder altså både forbrug og genbrug. Dette kooperative princip kan med fordel afspejles i den pris, de bornholmske borgere betaler for deres brug af det kommende genanvendelsessystem.

Det giver således god mening at etablere det nye genanvendelsessystem i demokratisk solidaritet, men det giver også god mening at differentiere betalingen efter, hvor meget man bruger og belaster systemet – ældre borgere, herunder mig selv genererer altså betydelig mindre affald og dermed genanvendelige materialer til værdikæden, end børnefamilier. Og mange husholdninger og andre fællesskaber genbruger og genanvender mange af deres affaldsressourcer, for eksempel i form af kompostering der så ikke udgør en omkostning for indsamlingssystemet. De kooperative principper taler således for at renovations- og miljøafgiften med miljø- og samfundsøkonomisk fordel, både kan og bør differentieres.

Vi skal handle kreativt

Løsninger til omstillingen af vores forbrugs- og affaldssystemer er ikke hyldevarer – de skal opfindes og designes og realiseres. Hvis vi skal væk fra den aktuelt høje omkostning for genanvendelse af vores affaldsressourcer, er vi nødt til at være kreative og innovative, i fællesskab.

Den kreative indsats foregår i regi af offentlig-private partnerskaber, hvor man er ved at udvikle samfundets systemer fra at være lineære til at være cirkulære. Og den kreative indsats foregår i regi af vores lokale fællesskaber, hvor borgerne går foran i omstillingen af civilsamfundets livsformer, hvor forbrug og genbrug bliver to sider af samme sag.

Ideelt set bør den kreative indsats til omstilling henholdsvis af vores systemer og livsformer foregå i samspil, men de to indsatsområder drives i bund og grund af to forskellige handlingsrationaler – et teknologisk og et menneskeligt – hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at differentiere den kreative indsats dels mod vores systemsamfund og dels fra vores civilsamfund.

De to indsatstyper er gensidigt afhængige, hvorfor man for eksempel som led i indsatsen med teknologisk udvikling af systemer, så vidt muligt gennemføre dette med en høj grad af borgerinddragelse – ellers vil implementeringen af systemerne (for eksempel affaldsbeholdere og transformatorstationer) støde på modstand fra borgerne, hvilket kan ende med at umuliggøre implementering, og så er vi lige vidt.

Den cirkulære værdikæde består grundlæggende af en række led, der fører frem til husholdningernes forbrug af de af virksomhederne producerede varer og en række led, der fører frem til virksomhedernes genbrug af de af husholdningerne sorterede ressourcer. Som led i ”Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” (juni 2020), der definerer retningslinjerne for genanvendelse i de danske kommuner, har regeringen iværksat en række indsatser, der sammen med kravene om sortering skal effektivisere førnævnte værdikæder og dermed på sigt skal medvirke til en lavere renovationsafgift for borgerne.

Man udvider virksomhedernes produktansvar, så de skal tage ansvar og betale for håndteringen af flere affaldstyper – tidligere hvidevarer og elektronik, nu også emballager der både omfatter pap, glas, metal, plastik og kartoner. Og man arbejder i offentlig-privat samarbejde på at udvikle markedet for genanvendelse af de indsamlede ressourcer, så de nuværende afsætningsforhold og priser forbedres. Begge indsatser forventes at medføre innovation og cirkulær økonomi i værdikæden, ikke mindst fordi denne markedsorienterede miljøindsats vil aktivere virksomhedernes incitamenter til at konkurrere.

I regi af Bornholms Ressourcelaboratorium har vi siden 2015 arbejdet med en række udviklingsprojekter, der adresserer indsatser, der typisk medfører et samvirke mellem værdikædens teknologiske gennemførlighed, menneskelige præferencer og økonomiske levedygtighed. Forudsætningen for at disse udviklingsprojekter kan få direkte betydning for den pris, vi kommer til at betale i forbindelse med omstillingen af vores affaldssystem, er betinget af, hvordan man fra Bornholms Regionskommune (Bofa) indarbejder muligheden indenfor rammerne af de kontrakter, man udbyder, herunder Bofas udbud af indsamling og behandling af de 10 sorterede affaldsfraktioner fra de bornholmske husholdninger og virksomheder.

Betingelserne for udarbejdelse af såkaldt ”innovative udbud”, der sikrer mulighed for innovation af løsninger i hele kontraktperioden, har været under forberedelse i flere år og er udmøntet i et nyt udbudsdirektiv fra EU og en ny dansk udbudslov, der har sikret de juridiske rammebetingelser for de kommende udbud. Bofa har sammen med AAU deltaget i et EU-støttet projekt, hvor de deltagende affaldsselskaber har haft mulighed for at udvikle konkrete koncepter for innovative udbud, herunder at gennemføre forberedende markedsdialog med renovationsvirksomheder med interesse i de kommende udbud på Bornholm. Både Fugato, der havde kontrakten, og HCS, der fik kontrakten, deltog i markedsdialogen. Og Bofas udbud blev naturligvis udarbejdet som et innovativt udbud, så vi på Bornholm de kommende 10 år kan samarbejde kreativt om løbende at udvikle vores genanvendelsessystemer.

Jeg håber, denne kronik har belyst, at den aktuelle affaldsafgift afspejler en nødvendig omstilling, hvor vi som samfund handler ansvarligt i forhold til vores klima, miljø og natur i stedet for at sende prisen videre, men at vi gennem kooperativ og kreativ handlen kan sikre en bæredygtig omstilling, hvor vores affald på sigt bliver en ressource i vores samfundsøkonomi og vores sociale fællesskaber.

Det er efter min mening kombinationen af ansvarlig, kooperativ og kreativ handlen, som repræsenterer den eksistentielle kode til omstilling af forbrugs- og affaldssystemerne på Bornholm. Vi er nødt til at starte med en pris for den grønne omstilling, der logisk ligger betydelig højere end den pris, vi som borgere ender med at skulle betale, når systemerne bag den cirkulære økonomi er udviklet og implementeret.