Debat: Dårlige løsninger er dyre løsninger

Debat: Dårlige løsninger er dyre løsninger
Invester i unge, mener Birte Skot-Hansen fra Nexø. Det er win-win. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT | 11. OKT 2021 • 11:22
Af:
Birte Skot-Hansen
 Nexø
SYNSPUNKT | BORNHOLM | ABONNENT
11. OKT 2021 • 11:22

Dårlige løsninger er dyre løsninger, og det gælder især på børne- og ungeområdet, hvor forbyggende indsatser nu drastisk reducerer de socio-økonomiske omkostninger senere – og vigtigst af alt: Giver de unge mennesker et bedre liv.


Så sprænger kommunen igen, igen sit budget til sårbare børn i problemer. År efter år viser det sig mere og mere tydeligt, at øens utilstrækkelige eller slet ikke-eksisterende tilbud bliver meget dyrt, blandt andet med de alt for mange udenøs anbringelser af børn og unge, der tilsyneladende ikke kan hjælpes på øen.

Når Linda K.Persson (DF) udtaler: "Vi har over en bred kam i lang tid ikke gjort det godt nok," så kan jeg og sikkert mange andre kun være meget enig med hende. Vi har også i den sidste tid fulgt med i, hvordan man virker meget uvidende omkring DASK og behandlingstilbud på heldagsskolen.

Men hvorfor fungerer det børne- og ungeområde SÅ dårligt? Er systemet kørt fast i for fastlåste og dårlige løsninger, for problemerne vokser jo stadig.

Jeg tror jo, man skal tænke i nye måder at gøre tingene på, og jeg tror stadig på, at en effektiv og tværfaglig forbyggende indsats er vejen frem. Men det kræver, at politikerne er visionære nok til at investere økonomi i en forebyggende indsats, men jo også, at sagsbehandlerne begynder at tænke i anderledes løsninger. TÆNK hvis man på et meget tidligt tidspunkt satte virkelig progressivt ind i de udfordrede familier, så der i langt højere grad, end jeg erfarer, bygges bro mellem sundhedsplejen/daginstitution/skole og de berørte hjem. Det skal være mennesker/personale, som de berørte familier kender fra daginstitutioner/skole, der kunne gå med hjem til familierne. Jeg tror, det kunne skabe tryghed og tillid til, at systemet er der for at afhjælpe og styrke forældreskabet.

Selvfølgelig vil det være fordyrende i en årrække, men på længere sigt tror jeg på, at hjælpeforanstaltningerne vil blive mere kvalificerede, og udgifterne til de tunge og dyre "løsninger", blandt andet uden for øen, vil falde betragteligt.

Hvad skete der i øvrigt med de familieklasser, der engang blev oprettet og lige så pludselig forsvandt?

De lange ventelister på næsten alle hjælpeforanstaltningstilbud skal kraftigt reduceres, hvilket også vil reducere udgifterne. For de betyder jo kun, at problemerne forværres, og netop derfor må man gribe til de dyrere løsninger. Mon ikke en større fleksibilitet i ressourceforbruget på hjælpeforanstaltningerne kunne betyde en mere tværfaglig og effektfuld tilrettelagt helhedsindsats?

Burde systemet ikke turde være mere kreativ, når der skal findes løsninger på de problemer, der opstår? Jeg tror ikke, en hjemmebaseret og mere "familievenlig" helhedsindsats koster det samme som den langt mere indgribende udenøs anbringelse. Kunne familieplejen, som nu er under kommunen, ikke være nyttig og aktive ressourcepersoner i nye måder at løse problemerne på?

Jo, Linda K. Persson, kommunen har i for lang tid desværre ikke gjort det godt nok. Alt for mange familier og børn får ikke den hjælp, de trænger til og selvfølgelig skal have. Det er slet ikke i orden, når for eksempel Thomas Thors og Sørens Schow udtaler, at selvfølgelig bliver de berørte, og det gør indtryk på dem at høre om problemerne på dette område, men der er ikke råd til at investere i for eksepel behandlingstilbud på heldagsskolen, for de ellers påtænkte penge til det er brugt til, at DASK-tilbuddet kan køre videre. Jamen, jamen, der er jo så hårdt brug for begge dele. Det er simpelthen ikke ordentligt og ikke ansvarlig og visionær fremtidspolitik.