Selvfølgelig vil det være fordyrende i en årrække, men på længere sigt tror jeg på, at hjælpeforanstaltningerne vil blive mere kvalificerede, og udgifterne til de tunge og dyre "løsninger", blandt andet uden for øen, vil falde betragteligt.
Hvad skete der i øvrigt med de familieklasser, der engang blev oprettet og lige så pludselig forsvandt?
De lange ventelister på næsten alle hjælpeforanstaltningstilbud skal kraftigt reduceres, hvilket også vil reducere udgifterne. For de betyder jo kun, at problemerne forværres, og netop derfor må man gribe til de dyrere løsninger. Mon ikke en større fleksibilitet i ressourceforbruget på hjælpeforanstaltningerne kunne betyde en mere tværfaglig og effektfuld tilrettelagt helhedsindsats?
Burde systemet ikke turde være mere kreativ, når der skal findes løsninger på de problemer, der opstår? Jeg tror ikke, en hjemmebaseret og mere "familievenlig" helhedsindsats koster det samme som den langt mere indgribende udenøs anbringelse. Kunne familieplejen, som nu er under kommunen, ikke være nyttig og aktive ressourcepersoner i nye måder at løse problemerne på?
Jo, Linda K. Persson, kommunen har i for lang tid desværre ikke gjort det godt nok. Alt for mange familier og børn får ikke den hjælp, de trænger til og selvfølgelig skal have. Det er slet ikke i orden, når for eksempel Thomas Thors og Sørens Schow udtaler, at selvfølgelig bliver de berørte, og det gør indtryk på dem at høre om problemerne på dette område, men der er ikke råd til at investere i for eksepel behandlingstilbud på heldagsskolen, for de ellers påtænkte penge til det er brugt til, at DASK-tilbuddet kan køre videre. Jamen, jamen, der er jo så hårdt brug for begge dele. Det er simpelthen ikke ordentligt og ikke ansvarlig og visionær fremtidspolitik.