Claus Larsen-Jensen: Sikkerhed må ikke være russisk roulette eller amerikansk lotteri

Det vil være bedst for Danmarks sikkerhed med et ja til afskaffelse af EU-forbeholdet, mener Claus Larsen-Jensen, for hvis USA igen får Trump som præsident, så er det ikke sikkert, at han vil forsvare Europa mod Rusland og Putin.

Europa har oplevet forfærdelige krige. Efter den kolde krig, Berlinmurens fald og Sovjetunionens egen opløsning fra 1989, har vi skåret voldsomt ned på vores nærforsvar i de europæiske lande. Vi lænede os op ad USA, som dem, der igen skulle forsvare Europa, hvis der imod forventning skulle blive behov for det. USA var lidt trætte af, at vi europæere har kørt på fribillet. De ville have de europæiske Nato-lande til at investere mere i vores eget forsvar. Det blev tydeligt under præsident Trump, der reelt truede med, at trække USA ud af Nato. For nylig gentog han, at hvis han var præsident, så ville han ikke forsvare Europa imod Rusland. Forhåbentlig bliver han ikke præsident igen, men vi ved det jo ikke. Trump og Putin skaber usikkerhed i verden.  

USA har også under Biden krævet, at europæerne investerer mere i eget forsvar. Krigen i Ukraine har gjort det tydeligt for europæerne, at nu må vi styrke vores samarbejde og evne til at kunne forsvare os. Det er landene i Europa nu i gang med. Også Danmark. Det vi vil også komme til at se på Bornholm.

Da Danmark i 2002 (jeg var formand for Folketingets Europaudvalg) havde EU-formandskabet, udvidede vi med 12 Øst- og Centraleuropæiske lande, også med de baltiske lande og Polen, og det medførte en øget sikkerhed i Østersøregionen og Nordeuropa, og for Bornholm. Efter krigen i Ukraine skabes der usikkerhed om situationen. Med russiske fly tæt på Bornholm, er vi nødt til at tage højde for det. Det betyder, at vi skal have et langt stærkere forsvar – også på Bornholm.

Nato er forsat – og vil også efter et ja til afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, være den vigtigste forsvarsorganisation i det territoriale forsvar af Europa. Men det er nødvendigt, at vi i Europa selv yder en større andel af vores eget forsvar.

Alle vil vi helst bruge penge på velfærd, klima, miljø og andre bløde ting til gavn for vores borgere, og ikke til militær. Men vi skal også have evnen til at kunne forsvare os, hvis vores samfund, værdier og demokrati angribes.

EU er først og fremmest et fredeligt civilt samarbejde til stor gavn for landenes økonomi og befolkninger. I EU samarbejder vores lande så tæt og ligeværdigt, at vi ikke går i krig med hinanden. Vi oplever i Europa og i vores nærområder situationer, hvor det er nødvendigt, at vi selv engagerer os, da USA og Nato ikke vil være en del heraf.

Derfor er der i EU-skabt et samarbejde om sikkerheds- og forsvarspolitik. De fleste EU-lande er med i dette. Danmark er ikke. Det fratager Danmark indflydelsen på den europæiske politik og begrænser, hvad vi kan deltage i. Sverige og Finland, som – i hvert fald ikke endnu – er medlem af Nato og Norge, som ikke er med i EU, deltager uden betænkeligheder fuldt ud heri. Det er uhensigtsmæssigt, at Danmark ikke kan deltage fuldt ud.

De store flertal af partier anbefaler et ja.

De tre yderfløjspartier til højre og venstre, som er imod enten EU eller Nato eller begge dele, er for et nej. De vil altid anbefale et nej.  

Et ja giver ikke EU overnational kompetence. Samarbejdet er fortsat mellemstatsligt. Der etableres ikke en EU-hær. Landenes parlamenter bestemmer selv om, hvad, hvordan, og hvor vi vil deltage. Så for en sikkerheds skyld – også for Bornholms sikkerheds skyld bør vi stemme ja den 1. juni.

Vores sikkerhed er for alvorlig til at spille russisk roulette eller amerikansk lotteri med.

Claus Larsen-Jensen
Kommunalbestyrelsesmedlem (S)