Brede flertal er det normale

Claus Larsen-Jensen beskriver virkeligheden i Folketinget, som han ser den.

SVM-regeringen kritiseres dagligt. Opinionstallene er ikke gode.

Indimellem hævdes det, at regeringen bare træffer egne beslutninger. Der er også debatter om rød eller blå politik.

Men hvordan er virkeligheden?

Politiske aftaler

SVM-regeringen har indtil nu indgået 130 politiske aftaler, senest om Finansloven med SF og de radikale.

Det interessante er at se på i hvilket omfang, at partier udenfor regeringen har deltaget i disse aftaler. Det giver et klart billede af, at det normale for SVM-regeringen er at indgå meget brede politiske aftaler med partier både til højre og venstre og oftest med partier fra begge sider.

SF har deltaget i 117 af de 130 aftaler. De radikale har deltaget i 117 aftaler. De konservative har deltaget i 98 aftaler. DF i 88. LA i 85. Danmarksdemokraterne i 73. Alternativet i 72. Enhedslisten i 69. Og Nye Borgerlige i starten i 31.

'Det samarbejdende folkestyre'

Det brede samarbejde er parlamentarisme på tværs af partierne i Folketinget. Det overses ofte.

Debatten bliver ofte meget forenklet om, at så er man for lidt eller for meget rød eller blå, og nogle partier prøver at høste opbakning på at lægge kant til regeringen samtidig med, at de ivrigt deltager i den ene politiske aftale efter den anden.

SVM-regeringen er noget nyt i Danmark. Men efter sidste folketingsvalg kunne der hverken dannes en rød eller blå regering, og så viste de tre partier mod til at danne en regering, som så har evnet at gennemføre rigtig mange brede politiske aftaler.

Store Bededag og ønsker om en ren rød eller blå regering spærrer for anerkendelse af dette. Lad mig i øvrigt erindre om, at Mette Frederiksen før sidste valg sagde, at hun ønskede at danne en bred regering og gik frem på det.

Det nødvendige samarbejde

Det overses samtidig, at det politiske samarbejde i Folketinget – uanset regering – er meget bredt.

En rød regering er i den økonomiske, udenrigs-, forsvars- og sikkerheds- og europapolitikken afhængig af stemmer hen over midten, fordi der til venstre ikke er opbakning hertil i EL. De radikale regnes også med til en rød regering, men er socialliberale og økonomisk meget blå. Blandt de blå partier er der heller ikke enighed om hvilken politik, der skal føres.

Valg hvornår?

Regeringen er midtvejs i valgperioden.

Som altid så spørger journalister, om der bliver valg på grund af dårlige meningsmålinger eller andet. Det kan der ikke gives noget svar på.

Min vurdering er, at der ikke bliver folketingsvalg i 2025. Formelt skal næste folketingsvalg være i slutningen af 2026. Regeringen evner at samle brede flertal for omfattende og betydningsfulde aftaler. Hvorfor opgive denne mulighed, som er unik i Danmark?

Politisk ledelse

Der er et hav af store udfordringer, som kræver en fast politisk ledelse.

En del af disse udfordringer er ikke kun danske, men internationale og europæiske. Danmark er netop blevet medlem af FNs Sikkerhedsråd, og den 1. juli 2025 overtager Danmark formandskabet for EU.

Hermed får Danmark en stor indflydelse på de ydre udfordringer og løsninger, som også har stor betydning for Danmark. Erfaringen siden Danmarks medlemskab af EF- nu EU – er, at når Danmark har et stort internationalt og europæisk ansvar, så samles et bredt flertal i Folketinget om, at Danmark kan få succes hermed.

Den europapolitiske aftale, som SVM-regeringen har indgået i Folketinget er med SF, RV, Alternativet, Konservative og LA, understreger dette.

De 130 politiske aftaler, som regeringen har indgået, har vidtrækkende betydning for Danmark og danskernes hverdag.

Derfor er det vigtigt, at der ses på det politiske indhold heraf, når man skal bedømme regeringen.