Bornholm maj 1945: Mindes eller glemmes?

Interessen for Bornholms forlængede besættelse er begrænset.

Foråret er lige om hjørnet. Dermed også 5. maj.

Foråret kommer som bekendt lidt senere til Bornholm. Det gjorde befrielsen i den grad også.

Erindringen

I er stadig mange og nok lige så mange i det øvrige land, der husker lyde, lugte og synlige oplevelser 7. og 8. maj 1945, hvor det øvrige land gik amok i fest og glæde.

Men hvor krig, besættelse, uvished og frygt fortsatte på Bornholm - i Nexø og Rønne i særdeleshed, og med endnu større konsekvenser syd - og nord - for vores ø, hvor Jerntæppet samtidigt sænkedes de næste årtier.

Manglende interesse

For fem år siden forsøgte jeg “moderat desperat” at få forskellige lokale og landsdækkende medier og institutioner til at beskæftige sig lidt med emnet. Interessen var sørgeligt sparsom.

DR bragte dog en fin udsendelse fra Kommandantgården i Storegade i Rønne. TV 2/Bornholm lavede et fint indslag fra Nexø Museum med et par af ildsjælene bag museet – blandt andet Jytte Kure fra Ibsker.

Min mor, Inger Marie Mortensen, Rønne, var med i kort sekvens på “Kulturen på P1”(radio) om oplevelserne fra flugten fra Rønne til Nyker.

Samme kanal bragte en kontrafaktisk beskrivelse med Jacob Seerup af, hvad der kunne være sket, hvis russerne ikke havde forladt øen i april 1946.

Generelt er interessen for og bevågenhed omkring det største flybårne bombardement af civilt dansk område nogensinde begrænset.

Frihedsmuseet

Eksempelvis besøgte jeg med min voksne søn for to-tre år siden det nyligt genopbyggede Frihedsmuseum ved Esplanaden i København. Vi - især jeg - spejdede længe efter indslag om Bornholm under krigen.

V-1-bomben, der utilsigtet drattede ned på Sydbornholm, var kort beskrevet. Bombardementet og 11 måneders russisk besættelse var perifært og skammeligt kort omtalt - kort før udgangen og åbenlyst ubetydeligt.

Jeg blev endnu en gang bekræftet i, at interessen for de 11 måneder – maj 1945 til april 1946 på Bornholm kun har begrænset bevågenhed for andre end os - på begge sider af “dammen” - hvis “granithjerter” stadig banker for fødeøen og dens nyere historie.

De sidste gløder

Hvis de sidste gløder af fortællingen ikke skal slukkes helt, så er det op til os, der stadig brænder for sagen og fortællingen at holde den i live.

En sørgeligt aktuel anledning kan være den nyopblussede konflikt mellem Øst og Vest, hvor Bornholm igen skvulper i brændingen - og i værste fald kan komme i kampzonen igen.

Risikoen er selvsagt større for vores finske og baltiske naboer. Jeg har nyligt fået en hilsen fra venner i Riga - og tro mig, de er ikke tryggere, end vi er, og de husker nok bedre, end vi gør.

Markeringer?

Jeg kontaktede nyligt DR, som meldte, at der - indtil videre - intet var programsat omkring 80-året for 7.-8. maj og Bornholm.

Jeg håber inderligt, at DR Bornholm og TV 2/Bornholm kan og vil påvirke en ændring af programplanerne. Mit håb og opfordring - i samråd med ildsjæle fra Nexø Museum er her:

- 5. april 1946 som bornholmsk flagdag (granfætter Ole med rødder i Hjortestræde nær Nexø havn flager allerede 5. april med det Rød-Grønne flag. Jeg gør det samme.)

- Arrangementer i 2025 - 80 år efter - er det en søndag. Her kan alle øens kirker markere dette under formiddagens gudstjenester om ønsket.

- Et fællesarrangement - gerne i Åkirkeby-hallen - hvor alle med interesse for emnet - gerne kor, Musikskole, Øens Museer, Hjemmeværn, kommunalbestyrelse, og eventuelt tyske og russiske repræsentanter på øen med flere inviteres til et minde- og fredsarrangement.

Kontakt

Dette skal selvsagt arrangeres og planlægges. Interesserede kan kontakte undertegnede på mail: henrik.holmkk@gmail.com.

Et arrangement, som Jytte Kure nyligt har gjort mig opmærksom på, er en ny bogudgivelse: “Man brænder da ikke en by.”

Bornholms Brandvæsen står bag udgivelse og reception 7. -8. maj i år. (Hold øje med annoncering af dette i de lokale medier.)

Husk.

“Bornholm er ikke til salg” - kun i turistsæsonen og nogle dage i Juni.

Gæster er velkomne, hvis de rejser hjem igen.

Husk Flagdag 5. april!

Med bedste hilsener till alle med hjerte for øen og freden.

Debatredaktørens bemærkning

Det i indlægget nævnte rød-grønne flag er designet i 1970erne af Bent Kaas og har ingen historisk baggrund.