Bornholm har brug for meget mere end forståelse

SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 17. november 2025 • 05:30
Af:
Randi Mondorff
kandidat for Venstre til Regionsvalget
SYNSPUNKT | DEBAT | Mandag 17. november 2025 • 05:30

Det er meget vigtigt, at de politikere, som man stemmer ind i Regionsrådet, kan levere de resultater, der vitterlig skal til for at skabe bedre og mere sundhed for bornholmerne.

De fleste på Bornholm ved, at det solide samarbejde mellem Leila Lindén og Carsten Scheibye har betydet rigtig meget for Bornholm. Det har det, og det vil jeg bygge videre på i den ny Region Øst, hvor meget få kender Bornholms særlige udfordringer.

Igennem snart 12 år, har jeg i tæt samarbejde med Carsten Scheibye, og Leila Lindén arbejdet for Bornholm og bornholmerne.

Der skal resultater til

Bornholm har brug for resultater, brug for konkrete forbedringer af sundhedstilbuddene lokalt på øen, men også i form af faglig støtte fra de højt specialiserede hospitaler i Hovedstaden, - Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet for eksempel.

Hurtig transport til Rigshospitalet i akutte tilfælde er en tryghed, som bornholmerne har brug for og fortjener. Den har jeg arbejdet målrettet for at udvikle.

Det og meget mere har jeg gennem mine 12 år i Region Hovedstaden vist, at vi både kan og vil levere. Det sker som sagt i et tæt samarbejde med lokale politikere på Bornholm og Venstre Bornholm. De gode resultater kommer ikke uden et politisk samarbejde, men det er vi også i Venstre i Region Hovedstaden lykkedes med.

Gode resultater

Lad mig bare nævne nogle af de rigtig gode beslutninger, som jeg har været med til at træffe i budgetforhandlingerne de seneste år:

- Tankanlæg til helikopteren

- Psykiatrisk akutmodtagelse

- Specialægedækning i akutmodtagelsen

Den indsats for Bornholm vil jeg fortsætte.

I Venstre vil jeg fortsæt kæmpe for flere midler til Bornholms Hospital og en udvidelse af samarbejdet med Rigshospitalet samt med Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, så speciallægedækningen bliver bedre.

Nye udfordringer - eller gamle

Noget af det, som jeg kan se, der er behov for at gøre meget bedre, er muligheden for at have en ledsager med fra Bornholm, når man desværre bliver nødt til at forlade Bornholm for at få sin behandling.

Her har man somme tider særlig brug for, at ens nære er omkring en i en svær situation. Det vil Venstre Bornholm og jeg kæmpe bravt for. Og vi vil kæmpe så meget for det, at vi faktisk har fået det i med Venstres valgprogram. Det er også et stort lokalt ønske.

Og så skal vi sikre nødvendig bemanding til MR Scanneren, flere praktiserende læger og meget mere.

Det handler for Venstre Bornholm og mig om lighed i sundhed, selvom den smukke landsdel ligger midt i Østersøen. Så enkelt er det.

Jeg glæder mig til at gøre endnu mere for Bornholm. Så Bornholm fortsat kan have blandt andet et helstøbt og velfungerende hospital, tæt tilknytning til Rigshospitalet.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
Mad-entreprenøren fra Melsted
EKSKLUSIV | ABONNENT

Mad-entreprenøren fra Melsted

Fra vanvidskøkkenet i Rom til madfest i Gudhjem. Det er notorisk fart over feltet for Mikkel Marschall, skaberen af sol over Gudhjem. Men lidt mindre end tidligere, for en en voldsom stresssygdom lærte ham, at man er nødt til at træde på bremsen, selv om det er svært.
FÅ ABONNEMENT