Hvor bliver skraldemændene af?, spørger Niels Lund, der ikke har fået hentet affald siden juni.
Bofa har ikke tømt skrald i cirka halvanden måned.
22. juni fik jeg brev fra Bofa om at gøre det lettere for renovationsarbejderne at tømme skrald ved at fjerne grene og anden bevoksning fra min vej, Malurtvej, Østre Sømark.
Det skulle ske inden 14 dage. Det blev fjernet omkring 1. juli for hele vejen, alligevel er skraldet stadig ikke fjernet. Uden meddelelse/forklaring er der sat to containere op, hvor Malurtvej udmunder i Ædjavejen.
Det er noget frygteligt svineri ikke at tømme skrald i så lang tid, især om sommeren. Det er aftalebrud og brud på sundhedsregler. Vi betaler for at få skraldet fjernet fra skraldestativerne ved husene.