Børn har brug for en forudsigelig skolegang

Sammenlægning vil få konsekvenser for børnenes trivsel og læring.

Kære kommunalpolitikere. Det er efter min mening hovedrystende, at der igen er tanker om at sammenlægge Åvang og Søndermark for at spare. For ganske få år siden lovede man at give folkeskolerne på Bornholm arbejdsro. Ro til at konsolidere sig og skabe en god, sund folkeskolekultur efter mange års uro og skolestrukturændringer. Dengang lyttede I til forældrene, der ønskede hele selvstændige skoler på egen matrikel. Nu må I sandelig lytte igen.

Hvordan kan man spare godt fire millioner på Rønnes skoler ved at slå skolerne sammen? Nogle af midlerne må være at spare det grundbeløb, der tildeles hver skole, hvilket i sig selv vil forringe skolerne i Rønne. Men endnu værre er det, at den eneste anden mulighed må være at tænke i klassesammenlægninger på tværs af de nuværende skoler. Og hvad vil det så sige?

Lad os forestille os, at der er en 4.A og 4.B på Åvang med hver 21 elever og en 4.A og 4.B på Søndermark med hver 21 elever - i alt 84 elever. Her kan man danne tre klasser på 28 elever og dermed spare en klasse væk. Dette kalder man for klasseoptimering. Meget nemt på papiret. Men for eleverne er det langt fra optimalt. Det er faktisk rigtig skidt for både elevernes trivsel og elevernes læring og kan komme til at koste rigtig dyrt på andre parametre. Det vender jeg tilbage til.

Først vil jeg forsøge ganske kort at ridse op, hvad forudsætningen for at lære nyt er. Hvad er forudsætningen for at skabe en god skole, hvor børnene lærer så meget de kan?

Det at lære er faktisk en kompliceret proces. Det kræver et stabilt og trygt fællesskab. At lære kræver gode relationer til lærere og pædagoger og at man trives sammen med sine klassekammerater. Det ved alle lærere. Det ved alle pædagoger. Og det ved også de fleste forældre. En god skole med trivsel og god læring kræver også et godt forældresamarbejde, et godt teamsamarbejde blandt lærere og pædagoger, en god ledelse osv.; men det vil jeg springe over her og koncentrere mig om børnene.

Det kræver rigtig meget energi og god pædagogisk faglighed at opbygge et godt læringsmiljø og skabe god trivsel for en klasse børn. Som udgangspunkt er det dette værdifulde grundlag, der sker i en børnehaveklasse og som 1. klasses lærere og pædagoger bygger ovenpå og udvikler, så børnene bliver parate til at springe ud i nye ting, tør fejle, tør forsøge igen og igen, indtil det lykkes, være motiveret til at lære mere og tro på egne evner og muligheder.

I enhver klasse tager det tid og energi at vedligeholde gode læringsfællesskaber og god trivsel. Ved lærerskift eller når nye elever kommer til, bruger man ekstra energi på at genskabe læringsmiljøet, energi der på en eller anden måde tages fra den enkelte elevs værdifulde læringsproces; men man kan ikke springe arbejdet over, for trivsel og stabilitet er som sagt en forudsætning for læring. Jeg er klar over, at dette er en forenkling , hvor nuancer og undtagelser må udelades for at gøre det kortfattet.

Da Åvangsskolen blev en selvstændig skole i 2017-18 havde vi besøg af en psykolog, der forskede i elevers trivsel og læring. Vi ønskede inspiration til at skabe så god en skole som muligt, efter at alle klasser var blev blandet, slået sammen og mange elever også flyttet fra Østre til Åvang. En proces der trak tænder ud og havde store læringsmæssige konsekvenser for eleverne og trivselsmæssige konsekvenser for både elever og medarbejdere i flere år.

Psykologen undrede sig over, at vi i Rønneskolen havde en kultur, hvor vi ofte skiftede lærerteam efter 3. klasse for at sikre fagspecialiserede lærere i mellemtrinnet. ”Jamen, det ødelægger jo det værdifulde arbejde, der lige er gjort i indskolingen. Mange børns stabile grundlag hjemmefra er i forvejen under pres, enten på grund af skilsmisser, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lignende. Når I skifter lærerteam i 4. klasse, sker der det, at trivslen og læringskurven falder og konfliktniveauet stiger. ”Klog mand – for det havde han da helt ret i. Derfor ændrede vi den kultur og beholdt så mange voksne som muligt ved overgangen til mellemtrinnet, hvilket gav meget mere ro i 4. klasse.

Med ovenstående ”in mente” mener jeg, man let kan forestille sig, hvad der sker med trivsel og læringskurver ved klassesammenlægninger på tværs af to matrikler. Man rykker børn til en ny afdeling/skole med en anden kultur, med nye ”plejer”, nye traditioner, nye store klasser, nye lærere og pædagoger. Det ødelægger den nødvendige stabilitet i børnenes skolegang.

Mange af eleverne på Åvang og Søndermark har endda prøvet det før, forældrene og medarbejderne har prøvet det før. For blot seks år siden. Så mange kender konsekvenserne:

• Flere børn vil mistrives og komme til at føle sig utrygge.

• Flere elever vil få angst.

• Elevfravær vil stige.

• Der vil være mindre tid til den enkelte elev, fordi klassen er større, (med mindre man giver ekstra ressourcer til to-lærer ordning og holddeling).

• Flere elever vil få brug for specialundervisning.

• Flere elever, der nu inkluderes i klassen, vil få brug for specialtilbud, da inklusionen presses af klassestørrelsen.

• Flere elever får brug for PPR og andre offentlige myndigheder, fordi problematikker, der kunne løses i et trygt og stabilt fællesskab med kendte voksne, vil blusser op.

• Flere elever vil ikke lære det, de potentielt kunne have lært. Læringskurverne falder.

• Flere elever vil søge privatskoler for at få en forudsigelig skolegang.

Jeg er ikke i tvivl om, at sådanne skift og sammenlægninger kommer til at koste dyrt.

Der vil til gengæld være god forebyggelse i at lade være. Børn har brug for en forudsigelig skolegang. Og forældre og medarbejdere har brug for en forudsigelig fremtid, ellers finder de et andet sted.

Så kære kommunalpolitikere. Tænk jer grundigt om. Det er i orden at blive klogere og træffe en ny beslutning. Det håber jeg inderligt for børnenes skyld.