Men hvad med næste gang? Hvad om det er barnevognen eller de legende børn, som tyrene reagerer og agerer på?
Man kan ikke løbe fra en tyr, ej heller klare sig imod disse dyr, som vejer i mellem 500-1000 kg. Hvad er egentligt Naturstyrelsens opgave her?
Langs den ene indhegning løber en lille stille og rolig markvej, som støder op til bondemandens marker på den ene side. På den anden side skifter indhegningen til skov og således med stendiger i mellem skoven og markstien forsætter den hyggelige marksti i ca 1-2 km, før den fortsætter ind i begyndelsen af skoven.
Torsdag morgen går Chili, min hund og jeg en tur der langs bondemandens marker. Før stien forsætter ind i skoven, vender vi om og går tilbage igen. Der er ikke en sjæl at se, så langt øjet rækker på den lille marksti. Men lige pludselig kører der en lille sort privatlignende bil bag os. I bilen sidder en ansat for Naturstyrelsen, som meddeler, at vi ikke må færdes der uden snor. Argumentet for dette er, at vi kunne jo komme til at genere nogle andre mennesker. Markstien var gabende tom, så jeg informerede jo hende selvfølgelig om, at min tamme velopdragede hund selvfølgelig ikke kommer til at genere nogle andre og bliver på plads, hvis der lige pludselig skulle dukke nogle op på den gabende tomme marksti. Og at hun ej heller hverken gør eller får lov til at jage vildt, hvis disse skulle dukke op her også.
Denne skønne fredelige morgentur bliver nu fuldstændig ødelagt af trusler om tilkaldelse af politiet. Chili og jeg forlader så stien og med hunden i snor forsætter vi ind i kvægets indhegning, som viser at være tom, fordi kvæget er blevet hentet hjem. Vi og fortsætter op til Almindingsvej og opdager, at den ansatte følger efter os. Jeg vender mig om og spørger ind til dette, og hun informerer mig, at hun har ringet efter politiet og vil forsætte med at følge efter os, så hun kan informere de tilkaldte betjente om, hvor vi er. Vi bliver enige om at fortsætte side om side i stedet for, hun går bagved os. Og jeg spørger hende så, om hun mon ikke selv mener, at dette er besynderligt at bruge tid på at forfølge et fredeligt menneske på tur med sin hund i stedet for at drage omsorg og fokus på de stakkels bisonokser, som er spærret inde på et område, hvor de ikke kan brødføde sig selv og bliver nægtet adgang til mad og behandling ved sygdom. Hvorfor mon ingen fokus på dette? I stedet meddeler hun mig, at dette ikke er hendes ansvar på trods af, at hun er en del af den styrelse, som har ansvaret for dette. Besynderligt, for hvad er så denne ansats ansvar? Er det mon at køre rundt og ødelægge den danske befolknings ret til en dejlig oplevelse i naturen?