Biogas forværrer vores energiregnskab

Svineproduktion og biogasanlæg

Ingen kan undgå at vide, at biogasværket ved Aakirkeby har haft svare problemer gennem snart 20 år.

Da fremsynede folk som Knud Andersen og Thor Gunnar Kofoed, Karsten West med flere i 2004 fostrede ideen med at tvinge gas ud af gylle og andre affaldsstoffer, så havde de næppe tænkt, at fødslen ville blive så katastrofal.

De tre bondeelskere så for sig, hvorledes deres fæller i det bornholmske landbrug pludselig kunne sprede en masse mere kvælstof ud på markerne. Man var nemlig blevet bildt ind, at afgasset gylle ville være både bedre for planterne og nedbringe det samlede CO2-aftryk.

Planterådgiver hos BLF/VKST gennem 40 år, Ole Harild, udtalte sig i et brev Byttegylle fra 2010 om denne finte.

Ved snedige beregningsmetoder kan landmænd få 18 procent mere kvælstof udenom gødningsregnskaberne. Lidt forenklet sagt får aftagerne af den afgassede gylle rabat på udnyttelsesprocenten for kvælstoffet. Også i dag virker biogasværket ved Aakirkeby som udslusningscentral for kvælstof udenom gødningsregnskaberne til markerne og derfra videre ud i vandmiljøet. Brevet fra Ole Harild er Tidende bekendt.

Ny ejer

Da Skanderborg-virksomheden Bigadan overtog det kuldsejlede biogasværk i 2019, så alting pludselig meget lysere ud - mente man.

I mellemtiden havde staten omlagt de økonomiske tilskud til el-produktion baseret på biogas. Den mergevinst kunne primus motor i Bigadan - Karsten Buchhave - ikke stå for.

Det er da også lykkedes ham at få det tidligere gas-fatamorgana med opfindsomme navne som Bornbiofuel, Biogasol, Biokraft til at vise sorte tal på bundlinjen. Men Thor Gunnar Koefoeds vidtløftige udsagn fra 2010 om at "han er fuld af fortrøstning" vedrørende værkets fremtid kom aldrig til at holde stik.

Tværtimod har bornholmske skatteydere måttet æde en økonomisk bet på mindst 100 millioner kroner. Man har så at sige betalt for tre biogasværker, men kun fået et - Knud Andersens ord.

Ny ejer igen

Nu er hele Bigadan-koncernen - inklusive biogasmonsteret ved Aakirkeby - solgt til den engelske pengetank Arjun med kontor på Pall Mall midt i London.

Hvorfor sælger man sit guldæg? Og hvorfor køber nogle slipsemænd på de bonede gulve i St. James et gyllegasværk på en lille ø i Østersøen?

Er det fordi selskabsskatten i England er lavere end i Danmark? Følger tilskud til biogas med til London? Eller har man fået nys om, at svinetallet i DK vil falde drastisk de kommende år - tilsyneladende dog ikke på Bornholm.

I dag kører der flere hundrede 50 tons tunge lastbiler til og fra biogasværket årligt. Hvem betaler for den ekstra slitage af de offentlige landeveje?

Udslip

Senest har biogasværket været ramt af et gylleudslip, som ganske vist af ejerne af værket og BRK betegnes som et "ubetydeligt gylleudslip".

Men hvorfor er der overhovedet sluppet gylle ud i en nærliggende grøft? Og hvor ender dette urensede spildevand ude i naturen? Afløb fra grøften lugter og ligner stadig ajle.

Som undskyldning for den stadige strøm af forurening bruger både ejerne og BRK den dårligst tænkelige: "Da det ikke har regnet ret meget siden gylleudslippet medio september, er urenheder endnu ikke skyllet bort".

Alene i oktober har egnen omkring Aakirkeby fået 75 millimeter regn. Forureningen blev først taget hånd om mandag d. 11. november, da en tilfældig borger gjorde opmærksom på problemet. Hvorfor dækker Bornholms RegionsKommune over denne forurening med gylle? Dags dato 18. november løber der stadig urenset spildevand i den pågældende grøft.

I øvrigt er den dyrkningsfri bræmme langs vandløbet ikke på de reglementerede to meter - men snarere kun 60 centimeter. Hvorfor har BRK i Tejn ikke kommenteret dette?

Eventyr

Dette biogaseventyr er sat i søen af en eneste grund: Bornholmske svinebønder skal have mulighed for at producere flere slagtesvin - mellem en halv og en million svin årligt.

Men med de kommende strammere regler for husdyrhold indeholdt i de igangværende 3-parts-forhandlinger, så skal det samlede antal produktionsdyr falde drastisk - men desværre nok ikke på Bornholm.

Professor Stiig Markager kalder i dag Bornholms fritagelse for reduktion af kvælstof for "en fuldstændig misforståelse". Den katastrofale fejltagelse må straks rettes af EU. Biogas er ikke en del af den grønne omstilling. I øvrigt er Danish Crown slagteriet det eneste tilbageværende slagteri, der ligger midt i en by - oven i købet en købstad siden 1769.

Man forstår sandelig godt, at landboformand Lennart Westh ikke kan få armene ned.

Undren

Det kan også undre, at biogasværket har sagt nej tak til cirka 3.000 tons madaffald fra de bornholmske husholdninger.

Hvorfor det, når man allerede behandler 120.000 tons affald på værket? Kan det måske tænkes, at der med yderligere potent madaffald vil blive udbragt for meget kvælstof på de bornholmske marker? Marker som allerede er stærkt medvirkende til Østersøens kollaps.

Lad os hurtigst muligt få fjernet dette biogasmonster. Man skal ikke smide gode penge efter dårlige.

Debatredaktørens bemærkninger

Det i indlægget omtalte brev er fremsendt til redaktøren som dokumentation.

Ifølge Bornholms Regionskommune gælder det, at forureningen af den omtalte grøft er af ældre dato og er under udbedring. Der sker jvf. Regionskommunen ikke udslip fra biogasanlægget.