Tuberkulose var også en da de store sygdomme, som man frygtede i de bornholmske familier. Svend E. Kofoed, som var amtslæge på Bornholm i mange år skriver i "Bogen om Bornholm", et stort opslagsværk, som udkom i 1957 på Danskernes Forlag, at det var muligt, at det var indvandringen fra Sverige, som bragte tuberkulosen til øen:
"I hvert fald har de elendige forhold, hvorunder mange af disse folk levede, ofte i stor nød og fattigdom, haft betydning for tuberkulosens udbredelse. Indvandringen fra landet til byerne begyndte netop på denne tid. Også dette kan være af betydning for tuberkulosens udbredelse."
Derudover var søfarten stor og mange sejlskibe hørte hjemme på Bornholm. Livet ombord på skibene, ofte under trange og meget uhygiejniske forhold, kan også have haft betydning for udbredelsen.
Omkring år 1900 var tuberkulose årsag til hver tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år. Det svarede til 5.000-6.000 dødsfald om året. Den mest udbredte form var lungetuberkulose, og der blev udviklet et helt koncept for behandlingen af tuberkulosepatienter på de sanatorier, der skød op i hele landet. Patienterne skulle have masser af lys, frisk luft og nærende kost, og sanatorierne blev placeret langt uden for byerne for at isolere de syge fra den raske befolkning, oplyser Dansk Sygeplejeråd i et skrift om historien om bekæmpelsen af de store epidemier i Danmark.