Fællesskab forebygger stress
Jane Lindedam fortæller, at de ansatte til dagligt ikke ser hinanden ret meget, fordi de ofte står alene med rundvisninger forskellige steder på øen. Netværket byder derfor også på sociale aktiviteter som en inspirationstur på Hammershus, efterfulgt af æbleskiver hos direktøren.
– Nu bruger vi vinterperioden til at tage os tid til at snakke sammen og skabe et fællesskab. At vi kender hinanden godt, gør det lettere at række ud, hvis vi føler os pressede på arbejdet. Jo gladere, sundere og mere robuste medarbejdere, vi har, jo bedre en virksomhed kan vi drive, forklarer Jane Lindedam.
En del af vinternetværket er også at opbygge et kompetencekatalog, som kortlægger den enkelte deltagers viden og færdigheder. Samtidig er en nyuddannet stress- og trivselsvejleder med i netværket. Hun vil komme med input om fysisk og mental sundhed på netværksmøderne, og deltagerne kan booke hende til gratis én til én-samtaler.
Inspiration for andre