Vi er de tamme kaniner med meget lange ører

Vi er de tamme kaniner med meget lange ører
"Det er hårdt at skulle være på hele dagen. Jeg tager mig altså lige en slapper." Foto: Jens Kjøller
NOTITS | 24. NOV 2024 • 09:36
NOTITS
24. NOV 2024 • 09:36

De bornholmske kaniner har konkurrencegenet på plads. Flere af dem røg på podiet til Sjællandsmesterskabet og Dværgkaninklubbens mesterskaber, som løb af stablen i Vallekilde-Hørve Fritidscenter.

58 kaniner havde taget Express 5 og stillede op mod et felt på sammenlagt 370 langørede, der var rejst til stævnet fra hele landet.



Så mange pokaler scorede de bornholmske kaniner. Foto: Jens Kjøller

Bornholm er leveringsdygtig i flere racer, som stort set kun findes på Bornholm. Niels Hansens kanin med navnet Alaska scorede en andenplads, og i det hele taget kunne kaninerne drage hjem igen med burene fulde af priser.

10 ærespræmier ud af 35 mulige, 10 pokaler, 10 medaljer og rosetter samt anerkendelser blev det til, så forhåbentlig har kaninerne nogle gedigne amagerhylder med plads til de mange symboler på deres kvaliteter.

11.-12. januar bliver det muligt at se anslået 250 kaniner på hjemmebane, når de indtager Søndermarkshallen til en stor udstilling.



Hermelin kigger lidt betuttet til, mens Bastian og Niels Hansen giver high-five efter pokaloverrækkelsen. Foto: Jens Kjøller


Niels Hansen og Alaska fejrer dagens succes sammen. Foto: Jens Kjøller

ssm

FÅ ABONNEMENT