Veteranbiler kører rally øen rundt

Veteranbiler kører rally øen rundt
Cirka 160 veterankøretøjer deltager i årets udgave af Veteranrally Bornholm Rundt. Eget foto
NOTITS | 25. JUN • 17:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 25. JUN • 17:00

Første weekend i juli stiller cirka 160 veterankøretøjer til start i den 47. udgave af Veteranrally Bornholm Rundt. Der er start og mål på Cirkuspladsen i Allinge, hvor deltagerne skal være klar lørdag den 5. juli klokken 8. Den ældste bil med startnummer 1 en Ford T fra 1913, fortæller formand Palle Kejlstrup fra Bornholms Motor Veteraner.

Deltagerne kører ud på den 117 kilometer lange rute klokken 9. Undervejs skal de besøge seks poster, hvor de skal løse nogle opgaver så godt som muligt. Hele turen forventes at tage fire-fem timer.

– Det er helt bevidst, at deltagerne både har tid til at nyde det smukke bornholmske sommerland og det hyggelige sociale samvær, fortæller Palle Kejlstrup i en pressemeddelelse.

Søndag formiddag er køretøjerne opstillet til parade på Cirkuspladsen, hvor folk er velkomne til at komme og kigge på dem, inden de kører til Nordbornholms Røgeri, på hvis parkeringsplads man kan se dem fra cirka klokken 12.



FÅ ABONNEMENT