Nu har Bente Johansen taget kontakt til borgmesteren for at få gang i tingene. I sidste uge fik hun svar fra Thomas Thors, som skrev, at kommunen ikke mener, at der er en markedsmæssig efterspørgsel på grunde, som berettiger, at BRK byggemodner arealer i Vestermarie.
"Men hvis der kommer en privat investor, der er villig til at tage risikoen, så laver kommunen selvfølgelig en lokalplan, der muliggør boligbyggeri", lød det i svaret fra borgmesteren.
Den 17. maj opføres frokosthytten i Folkeskoven. Vestermarie Borgerforening har søgt midler til at sætte både en frokosthytte og to shelters op i Folkeskoven. Nu er byggetilladelsen fra kommunen på plads, og når håndværkerne er færdige, rykker de frivillige ind og klargør pladsen med opdateret bålplads og nye blomsterbede til bier.
– Og så skal vi selvfølgelig holde en stor indvielses fest, hvor vores egen borgmester klipper røde snore og der bliver hygge i de nye faciliteter for alle, siger Bente Johansen. Foto: Berit Hvassum
Lang venteliste til kædehuse