Borgmester i Vestermarie: 'Der er ikke noget, der rigtig er langt fra Vestermarie'

Julia og Allan Myhre Dolleris flyttede til Vestermarie i 2012. Sammen har de tre børn‚ Bella, Vilfred og Magne på ti, syv og fire år.

Julia er uddannet socialpædagog, men interesserer sig glødende for kost og sundhed. Derfor åbnede hun sidste år konsulentvirksomheden Kost- og Samtalehuset, som tilbyder samtaleterapi og kostvejledning med speciale i børn og overvægt.

For kort siden fik hun tilbudt en stilling som pædagogisk leder i naturbørnehaven Liden Stina i Olsker, et tilbud, som hun ikke kunne sige nej til.

Men Julia er vant til at have travlt. Udover Kost- og Samtalehuset, som har fået en forrygende start, og det nye job, som hun allerede er ved at blive kørt ind i, sagde hun for godt et år siden ja til at indtage borgmesterposten i Vestermarie – en uformel titel, som den lokale borgerforening opfandt i et – skulle det vise sig – vellykket forsøg på at skaffe presseomtale til den skoleløse by med de mange børnefamilier.

Julia takkede ja til æren og har siden da klippet snore over og deltaget i andre borgmester-agtige højtideligheder, når der var anledning til det.

KOM FORBI

Bornholms Tidende holder onsdag og torsdag på parkeringspladsen ved siden af brugsen. Kig forbi mellem 10 og 14 til en snak om jeres by.

Værner om børnefællesskabet

Den 37-årige socialpædagog har netop sagt ja til at tage et år mere som borgmester i Vestermarie.

For det er vigtigt at have en borgmester i en by med 242 indbyggere, siger Julia Myhre Dolleris, der har en kopi af en rigtig borgmesterkæde på, når hun klipper snore over. Det styrker sammenholdet mellem børnefamilierne og gør byen kendt udenfor byskiltets grænser.

– I har boet i Vestermarie i 11 år. Hvorfor valgte I at slå jer ned her?

– Vi så først på nogle gårde, som var noget billigere. Men dengang kunne man ikke låne penge til en gård, fordi bankerne ikke troede på, at man kunne betale udgifterne til istandsættelse. Så et byhus var mere attraktivt, bankmæssigt. Vi havde kun Bella dengang, men vi vidste, at vi ville have tre børn, så derfor skulle huset også have en vis størrelse, så det kunne rumme den familie, som vi ønskede at skabe.

– Var der en skole dengang?

– Lige da vi købte hus var der, ja. Og så lukkede den kort tid efter. Det var rigtig ærgerligt. Siden da har målet været, at de børn, som skulle have gået på Vestermarie skole, de stadig skulle have det fælleskab, som de ville have haft, hvis de stadig havde skolen. Derfor er det vigtigt for os, nu hvor de hører til på Hans Rømer Skolen, at børnene stadig kender hinanden, følges ad i skole, og at vi hjælper med at køre til svømning. Det er så vigtigt, at vi samles som børnefamilier og laver noget sammen, netop fordi skolen ikke er her længere.

Da Julia Myhre Dolleris flyttede til Vestermarie for 11 år siden, var byen et sølvbryllypskvarter. Men de seneste år, er der primært flyttet børnefamilier ind til. Foto: Jakob Jepsen

Pludselig vendte udviklingen

Der bor i dag 25 børn i Vestermarie, som alle kender hinanden.

Hvert år, når der starter et nyt hold i skole, så er det de større børns opgave at tage sig af de små, når de skal med bussen og når de skal fra holdepladsen i Aakirkeby og over vejen hen til Slusen (Hans Rømer Skolens SFO med indgang fra Rønnevej, red.). Det er meget trygt, siger Julia Myhre Dolleris.

– Hvad er der sket i Vestermarie i de 11 år I har boet der?

– Da vi flyttede dertil var det et sølvbryllupskvarter. Deres børn var fraflyttet med deres små børn, så dem var der ikke særlig mange af, siger Julia Myhre Dolleris.

I årene der fulgte, begyndte udviklingen imidlertid at vende. Der kom flere og flere børn til Vestermarie, og befolkningstallet er i dag stort set uændret.

Der er simpelthen kommet en opblomstring, siden vi flyttede hertil. Selvom skolen er lukket.

Julia Myhre Dolleris

– Hver eneste gang et hus er blevet sat til salg, har det været en børnefamilie, der har købt det. Og sådan er det stadig. Fordi husene har en størrelse og en pris, som er attraktiv for børnefamilier. Der er simpelthen kommet en opblomstring, siden vi flyttede hertil. Selv om skolen er lukket. Det er tæt på Rønne, tæt på Aakirkeby, der er ikke noget der rigtig er langt fra Vestermarie.

En borgmester skaber aktivitet

Julia Myhre Dolleris blev udpeget som borgmester i Vestermarie i februar sidste år. Det var den lokale borgerforening, der fik idéen med at udpege en helt almindelig, ikke-politisk borger, som skulle præsentere byen udadtil.

– Nu har du sagt ja til at tage et år mere. Hvorfor det?

– Jeg synes, det er så fantastisk. Der er sket mange ting i mit liv, jeg har startet min egen virksomhed, som også har haft positiv indflydelse på Vestermarie. Jeg føler selv, at jeg som socialpædagog repræsenterer børnene og børnefamilierne her i byen, men jeg er meget beæret over at blive spurgt, om jeg har lyst til at sidde i en periode endnu.

– Hvad er det for et tomrum man kan udfylde i en by, der ikke har en politisk udpeget borgmester?

– Det er vigtigt for vores fællesskab, at vi har noget at samles om, og det kan en borgmestertitel medvirke til. Arrangementerne bliver lidt større, når der skal klippes en snor over, og når man har en borgmester bliver der nødt til at være aktivitet. Så det forpligter byen til at udvikle sig. Og så giver det god omtale og det er meget vigtigt, særligt når vi ligger midt på øen og ikke har stranden, vi kan prale af.

Skoleløs fra 2015

Vestermarie Centralskole blev indviet i 1964, og de tre tidligere skoler i Tingsted, Smørenge og Vestermarie blev nedlagt.

Vestermarie Skole blev lukket igen i sommeren 2015. Det ramte også børnehuset med børnehave og SFO.

Vestermarie hører nu til Hans Rømer Skolens distrikt og cirka 25 børn tager dagligt turen fra Vestermarie til Aakirkeby med skolebus eller andet.

Der er en privat dagpeje i byen og den tidligere centralskole huser i dag fem lokale foreninger og Ø-Arkivet.

Der hører en lille gymnastikhal til den tidligere skole, som benyttes af byens borgere.

Vi mangler en idrætshal

Der er også udfordringer forbundet med at være børnefamilie i en lille by uden et naturligt samlingspunkt. En af dem er, at børenne liver spredt for alle vinde, når de begynder at gå til fritidsaktiviteter. Det vil Julia Myhre Dolleris gerne gøre noget ved.

– Vi taler mere og mere om, at vores børn går til fodbold i Nyker, de går til dans i Nyvest og til spejder på Rømeregård. Så med skolen har vi mistet foreningslivet for vores børn. Skolen ligger nu i borgerforeningens regi, som er noget for de ældre. Så vi savner helt sikkert en hal, som de eksempelvis har i Østermarie. Det er det, børnefamilierne efterspørger nu. Det er helt klart der, vi kan sætte ind. For børnene er der jo.

– Der er meget kørsel?

– Ja. Vi har for eksempel syv børn fra Vestermarie, der går til fodbold i Nyker. Så vi gør meget ud af at samle Vestermaries børn.

Vi har det sådan, at når vi vælger noget, så deler vi det med de børn, der bor i byen. Det er her vi går, vil I gå med? Børnene får det fællesskab, de ville have fået på skolen, via fritidsaktiviteterne, og det er vigtigt for mig som mor. Og det er måske også en af grundene til, jeg er blevet valgt som borgmester. Jeg er god til at tage nogen med, og til at informere og formidle.



Grafik: Christina Skovmose

Bornholms største sogn

Vestermarie ligger i Vestermarie Sogn, som også omfatter Almindingen og arealmæssigt er Bornholms største sogn. Der er i dag 242 indbyggere i byen, en snes færre end for 15 år siden.

Der er en Dagli Brugs i Vestermarie og det tidligere forsamlingshus er nu tilholdssted for en frikirke.

Kirkerne i Vestermarie og Nylarsker Sogne deler præst, men har hver sit menighedsråd.