Velkommen til det nye Hammers hus

Velkommen til det nye Hammers hus
Jørgen Hammer tager imod på villaens brede trappe. Villaen, der ligger tilbagetrukket fra Haslevej, blev bygget i 1928. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 19. JUN 2021 • 07:06
Holger Larsen
Journalist
| ABONNENT
19. JUN 2021 • 07:06

80 ÅR

Jørgen Hammer er i arbejdstøjet, da han tager imod i døren.

– Jeg ville ikke gå glip af de gode arbejdstimer til morgen, forklarer han.

Bornholms Tidende har en tidlig formiddagsaftale i anledning af Jørgen Hammers 80 års fødselsdag lørdag den 19. juni. Det giver også anledning til at fortælle historien om, at Bente og Jørgen Hammer efter mange år i Nyker er blevet rønneboer. De satte på hver sin måde – med udgangspunkt fra den gamle smedje ved siden af kirken – præg på Nyker. Bente Hammer med sin systue og butik, der blev kendt viden om. Jørgen Hammer med sit engagement i foreningslivet med blandt andet 30 år som formand for Nyker Borgerforening.

Jørgen Hammer har i forbindelse med flytningen droslet ned på foreningsengagementet. Han har stadig nogle bestyrelsesposter, men er ikke længere formand nogen steder.

– Jeg kan lide at være med til at præge samfundet og formidle holdninger. Men når man skal i gang med en opgave som huset her, duer det ikke at have for meget foreningsarbejde.


– Det er et vanvittigt spændende hus, som charmeret os. Det har været en udfordring at renovere, men vi får virkelig sat vores præg på det, men i stor respekt for det gamle hus. Blandt andet med en retablering et intakt loft i hallen, som ikke har taget skade af, at vi har bygget om. Når vi får malet, vil man sige, at sådan har her altid set ud, siger Jørgen Hammer til Bornholms Tidendes Holger Larsen. Foto: Jacob Jepsen

"Milners villa"

Inde i hallen begynder Jørgen Hammer går straks i gang med at fortælle om renoveringen af det store hus, som mange bornholmere kender som "Milners villa".

Ejendommen ligger for enden af en allé, som går ind fra Haslevej. Den statelige villa blev bygget i 1928. Her boede De Bornholmske Jernbaners direktør, civilingeniør Vilhelm Christopher Milner, med sin familie, og her blev sønnen Per Milner født. Per Milner var vejdirektør i årene 1972-1996 og stod i spidsen for mange store motorvejs-, bro- og tunnelbyggerier i Danmark.

Dansk Sygeplejeråd ejede ejendommen i årene 1995-2017. I de seneste år har villaen stået tom, indtil familien Hammer købte den for her at skabe et hjem for tre generationer Hammer – i alt otte personer.

Respekt for det gamle hus

Jørgen Hammer inviterer gæsterne op på første sal, hvor han og Bente er i fuld gang med at indrette deres nye bolig.

Jørgen Hammer stopper op på trappen i hallen for at fortælle om, hvordan renoveringen sker i stor respekt for det gamle hus. Fødselaren er tydeligvis i sit es med den opgave. Selv om der står civilingeniør på visitkortet, og arbejdslivet har budt på helt andre opgaver, har han hænderne skruet rigtigt på.

– Da vi fik solgt i Nyker, gik jeg og frygtede lidt for et "røvsygt parcelhus" i Rønne, for vi har brugt meget energi på at få sat den gamle smedje sat i stand og lavet en vidunderlig have. Vi var meget knyttet til stedet. Så kom vores søn Michael som en frelsende engel og sagde, at han havde set denne ejendom til salg og spurgte, om vi havde lyst til at flytte sammen med ham og hans familie.

– Vi var inde at se på huset og kunne se det gode i ideen. Vi har 120 kvadratmeter, og Michael og hans kæreste har tilsvarende i stuen, og så har deres tilsammen fire børn hver deres værelse i underetagen, hvor Milner havde husbestyrerindelejlighed.


Jørgen Hammer fylder 80, men har ikke tænkt sig at lade gode arbejdstimer gå til spilde. Foto: Jacob Jepsen

Havudsigt

– Vi tog imod tilbuddet, for så har vi havudsigt, viser Jørgen Hammer, da vi er kommet op på første sal.

Her er fødselaren i fuld gang med at bygge badeværelse og soveværelse. Her er stadig masser af arbejdsstøv på gulvet, så da vi kommer hen til døren ind til køkken, spisestue og stue, bliver gæsterne pænt bedt om at tage skoene af på reposen og gå ind på strømpesokker. Her er byggeriet nemlig overstået, og Bente mangler blot at finde ud af, hvor de sidste malerier skal placeres.

Jørgen Hammer byder på pulverkaffe, for det er "arbejdskaffe". Vi sætter os i køkkenet, hvor Jørgen Hammer fortæller, at det med at flytte flere generationer sammen ikke var ikke noget, der lå i kortene for familien.

– Michael turde spørge, for han har jo set mig bygge sommerhuset på Dueodde, hvor Michael var min mentor. Han er tømrer og byggetekniker, har haft eget firma og er nu taksator for Bornholms Brand. Han er fagligt vanvittigt dygtig, og jeg vil tillade mig at sige, at han har det ikke fra fremmede. Men han er uddannet, og det er jeg ikke. Michael er den, jeg spørger til råds, og så kører jeg deruda’, siger Jørgen Hammer.

Udfordret i processen

– Set med vores øjne er det et fantastisk tilbud i en tid, hvor man bliver ældre og svagere. Vi har en søn, der kan "tage fra", men samtidig kan jeg være havemand og være den, der nusser om tingene, og Bente har grønne fingre, og hun vil dyrke tomater og agurker.

– Når vi "puljer" det hele, har vi rigtig meget. Bare værktøj. Vi skal have bygget et større skur for at få plads til det. Der er nogle fordele ved at flytte sammen, men det er ikke bare en dans på roser. Det er ikke bare far, der bestemmer det hele. Det har jeg sgu svært ved at vænne mig til. Så jeg bliver udfordret i den her proces. Men den erfaring, jeg har som borgerforeningsformand, hvor jeg lytter og prøver at finde kompromiset, skal jeg bare til at bruge her i huset, griner Jørgen Hammer.

 

 


Jørgen Hammer er til et godt grin, selv om han også erkender, at der er dage, hvor han er træt. Foto: Jacob Jepsen

Togbanen var med til at vise vejen

– Jeg fik i 1952 mit første Märklin-tog og blev fuldstændig bidt af at lege med tog, men også at bygge landskaber. Jeg byggede bjerge og byer, og det udviklede sig med trolleybusser, flere tog på samme tid og små sidebaner op i bjergene...

– Der fik jeg nok udviklet nogle kreative talenter, siger Jørgen Hammer, og da han senere på Polyteknisk Læreanstalt valgte trafik og byplanlægning, var han på hjemmebane.

Som medarbejder i rådgivende ingeniørfirmaer har han arbejdet i både Grønland, Island og på Færøerne.

– Jeg fandt ud af, at jeg havde et hul i min viden, så jeg gik i fire år på kunstakademiet for at blive klog på politik. Jeg sugede til mig og blev også henvist til Søren Kierkegaard, som et sted skriver, at det at hjælpe andre, kræver, at man forstår dem, og først da kan man hjælpe på en måde, som gavner ham og ikke dig. Det har i den grad præget mig, fordi jeg har erkendt, at planlæggerens rolle i samfundet er at være et redskab og ikke at være den, der fortæller, hvordan tingene skal være, siger Jørgen Hammer.

Kollektiv trafik

– Jeg havde måske drømt om at blive færdig som arkitekt. Men så kom energikrisen i 1973 og de billøse søndage, som viste, at den kollektive trafik var utilstrækkelig. Der kom en lovgivning, som pålagde amterne et planlægningsansvar for den kollektive trafik. Der kom Sønderjylland som de første, mit firma blev hyret, og jeg fik opgaven med at planlægge kollektiv trafik for regionen. Den opgave var så spændende og lykkedes så godt, at jeg blev hyret af Vestsjællands Amt.

Jørgen Hammer havde for alvor fundet sin hylde og den vej, der bragte ham til Bornholm, fordi han godt kunne tænke sig ikke kun at være ham, konsulenten, der afleverede planer til andre, men kunne tænke sig selv at føre dem ud i livet.

Til Bornholm

Jørgen Hammer kom til Bornholm i 1982, da han af Bornholms Amt blev ansat med ansvar for opbygningen af Bornholms Amts Trafikselskab (BAT), som han samme år blev chef for. Han havde den stilling, indtil han gik på pension i 2008.

– Da jeg kom til Bornholm, havde DSB Rutebiler en million passagerer, og der var nogle skolebusser med 400.000 passagerer. Jeg så det som et laboratorium, hvor jeg kunne udleve alle mine ideer fra de to andre amter. Inden for fem år havde vi 2,5 millioner passagerer, og jeg er den eneste trafikchef i Danmark, der har kørt kollektiv trafik med overskud i nogle år. Men så begyndte det faldende børnetal og stadig stigende motorisering at spille ind.

– Men det var en fantastisk tid med mange spændende oplevelser, opsummerer Jørgen Hammer.

 


En barndom i udlandet

Bente og Jørgen Hammer har rejst meget, og det bliver der nok mere af i den kommende tid. Nu bliver det nemlig også muligt for parret at rejse om sommeren, hvilket det ikke var tidligere, fordi Bente Hammers virksomhed havde højsæson om sommeren.

Jørgen Hammer var allerede som barn noget af en globetrotter, og han har boet i udlandet i en del af sin barndom.

– Min far var ansat i Det Danske Luftfartsselskab (DDL) allerede før 2. Verdenskrig. Under krigen var han bankmand i Odense. Han blev i 1945 kaldt tilbage til DDL og blev udstationeret som chef for stationen i Prag, da man begyndte at flyve København-Prag. Der var vi til 1948, hvor kommunisterne tog magten i Tjekkoslovakiet. I 1949 blev far sendt til Düsseldorf i Vesttyskland for at være med til at bygge SAS op der.

– Jeg kom i engelsk skole, og det gik meget dårligt, fordi jeg ikke kunne sproget. Så kom jeg på tysk skole i stedet for. Vi sad tre på hver tomandsbænk i en barak i skolegården, for skolen var bombet, og vi skrev på skifertavler. Der skete det mirakuløse, som jeg først mange år efter forstod, at jeg følte mig hjemme, og at jeg kunne tale med de andre.

– I Prag havde mor haft tysktalende kvinde som hushjælp. De har talt tysk til mig, jeg har suget til mig, og uden at jeg vidste det, har jeg lært tysk, forklarer Jørgen Hammer.

– Min far var lidt angelsaksisk i sine holdninger, så fars søn skulle ikke germaniseres. Så jeg blev sendt til en privatskole i Sorø for at lære at læse og skrive dansk. Jeg kom derefter ind på Sorø Akademi og blev student derfra i 1960.

Rundt i verden

– Der var i fars stilling næsten frirejsemuligheder ad libitum, så når SAS åbnede en rute til Nairobi, var vi af sted på en af de første afgange. Jeg har allerede i min tidlige barndom været mange steder i verden og i det meste af Europa, fortæller Jørgen Hammer.

 


Hammer: Jeg glæder mig til at løbe orienteringsløb igen

– Jeg glæder mig vanvittigt til at komme ud at løbe orienteringsløb igen. Det har jeg måttet lægge på hylden, for det rækker tiden ikke til, siger Jørgen Hammer.

– Når jeg nu kommer op i herre 80-gruppen, har jeg ikke så mange konkurrenter, og så kan jeg måske vinde tit og tæt, tilføjer 80 års fødselaren med et grin.

– Da jeg i 1980’erne startede med at løbe orienteringsløb, var der ingen over 65, der løb. Men siden er der kommet nye aldersklasser til, og for et par år siden måtte vi indføre herre 80 til Höst Open, fordi der kom tre svenskere over 80.

– At løbe orienteringsløb er den mest vidunderlige måde at nyde naturen på Bornholm på. Man sætter ikke selv sin dagsorden, men løber efter kortet og kommer ud på steder, hvor man ikke har været før. Man ser dyrene springe, og man ser kantareller og karl johaner. Når jeg kommer lidt sent i mål, plejer jeg på det sidste stykke at samle nogle svampe, og så siger jeg, at der var noget, der interesserede mig mere end at få en god tid. Og så bliver de andre oven i købet misundelige...

Hvad har du gjort for at holde dig i form, når du ikke har løbet orienteringsløb?

– Det her, siger han og slår ud med armene.

– Når man banker et ton bygningsaffald ned, skal det også fjernes og bæres ned ad trapperne. Det giver masser af motion, og man tager ikke skade af at "sjødda nâd". Man skal bare huske at rette ryggen, så man ikke bliver krumbøjet. Og så er Bente god til at lave sund mad. Det tror jeg også hjælper.

– Jeg er ikke så hurtig, som jeg har været. Jeg kan mærke, at jeg er blevet lidt ældre, men er dybt privilegeret over at være i så god form, siger Jørgen Hammer. 

 


Fødselsdag i det græske øhav

Jørgen Hammer er ikke hjemme på fødselsdagen.

– Vi har nogle gode venner, der har en sejlbåd, og de har inviteret os med ud at sejle i det græske øhav, fortæller Jørgen Hammer.

Han lover dog, at der senere bliver mulighed for fejring:

– Bente og jeg har næste år 50 års bryllupsdag. Så kan vi fejre Bentes 70 års fødselsdag og min 80 års fødselsdag samtidig. Det bliver 200 års markeringsdag, og så har vi rammerne her så færdige, at vi har plads til at holde det, siger Jørgen Hammer om renoveringen af villaen på Haslevej.

Bente og Jørgen Hammer har to sønner – Michael og Mark. Sidstnævnte bor i København og arbejder for Novasol. De har tre børnebørn.