Ungehusets leder om udsatte unge: 'De kan føle skift som svigt'

Charlotte Bjaler er leder af Ungehuset, der er Bornholms Regionskommunes pædagogiske behandlingstilbud for børn og unge mellem 12 og 22 år. Her er der lige nu indskrevet 62 unge, hvoraf de fleste kommer i dagtimerne, mens en mindre gruppe bor i Ungehusets botilbud, der fra 1. januar er blevet tildelt ekstra penge til at etablere døgnbemanding. Som et led i Bornholms Tidendes artikelserie om udsatte unge har vi talt med Charlotte Bjaler om arbejdet på Ungehuset og de udfordringer, som mange af Ungehusets unge har.

Hvad er de unges situation, når de bliver indskrevet hos jer?

– De unge, som har mulighed for at benytte Ungehuset, det er unge, der har en socialsag i myndigheden. Deres situation kan være meget forskellig. Det kan både være unge, der er selvskadende i et eller andet omfang, unge der lider af angst, unge, der har forskellige diagnoser, unge, der har udfordringer med rusmidler. Det kan være ensomme unge pg unge, der har en sag i ungekriminalitetsnævnet. Så det er en meget bred palette.

Hvad får de hjælp til, når de kommer her hos jer?

– Vi er optagede af at levere et gedigent socialpædagogisk tilbud, som er tilrettelagt meget individuelt i forhold til de unges behov. Og det sikrer vi med forskellige indsatser. Vi er optagede af at være fleksible i vores tilbud, fordi vi oplever og ser med de unge, der kommer her, at de har mange forskellige og komplekse problemer, så one size don’t fit all. Det er vigtigt at sammensætte et pædagogisk behandlingstilbud, som rammer ind i de unges udfordringer. Vi tilbyder meget individuel behandling. Alle unge har en ungekonsulent, der er den ansvarlige for indsatsen, og så benytter vi os selvfølgelig også af de ekspertiser, vi har i huset. Vi har nogle medarbejdere, der er en del af kommunens autismeteam. Vi er en del af kommunens selvskade- og spiseforstyrrelsesteam. Vi er også en del af STIME, som er et stort regionalt projekt i forhold til unge med psykiatriske diagnoser. Vi samarbejder også rigtig meget med sagsbehandlere, Ungerådgivningen, BUA. Alle de aktører, der er omkring de unge.

Hvad med misbrugsbehandling?

– Bornholm har jo ikke et egentlig behandlingstilbud til de yngste, der har udfordringer med rusmidler. Vi samarbejder meget med Ungerådgivningen,. De kan levere noget, og så har vi i en årerække selv tilbudt grupper for unge, hvor de har mulighed for at arbejde med deres forbrug af rusmidler. Og så køber kommunen behandling, hvis der er behov for det. Det er selvfølgelig myndighedsafdelingen, der har kompetencen til at bevillige det.


Kan du prøve at fortælle mere konkret, hvad det er, I hjælper de unge med?

– Noget af det, vi tilbyder er, at vi er til rådighed hele døgnet. Vi har en vagttelefon, som er åben hele døgnet alle dage hele året rundt. Det er vigtigt, når man arbejder med unge i udsatte positioner, at hjælpen er tilgængelig, når problemerne opstår. Fordi de unges problemer har ikke kontortid. Så leverer vi nogle helt basis ting i forhold til at vække dem om morgenen, hente dem derhjemme, køre i skole, køre til undersøgelser på BUA (Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, red.), hvis de skal det. Vi samler op på psykologsamtaler, tilbyder dem daglig kontakt i forhold til de udfordringer, de nu har. En del af tilbuddet er også funderet i at understøtte, at de formår at være en del af det omkringliggende samfund. Alle børn og unge har brug for fællesskaber, og det har unge i udsatte positioner også, så for os er det rigtig vigtigt, at vi også er dem, der kan støtte dem i at fungere i dagligdagen.

Hvor længe kan man være her?

– En af vores forcer er, at man kan være her, så længe man har behov for det. Hvis det bliver bevilget selvfølgelig. Der har vi et meget tæt samarbejde med vores myndighedssagsbehandler i forhold til udviklingsplaner, statusser og justeringer af indsatser, så vi hele tiden er i stand til at løfte de udfordringer, der kommer, i de unges tempo. Vi har unge, som er her i flere år af gangen. Det er for at sikre, at unge får en sammenhængende indsats med den samme voksen over en længere periode.

Så der er ikke nogen deadline for, hvornår man skal være ude af et misbrug for eksempel?

– Nej, men vi er selvfølgelig optagede af, at der er progression, og at det, vi gør, virker. Vi holder statusmøder hver 3. måned, hvor vi involverer alle de vigtige personer, der er i de unges liv. Også deres forældre, deres skole, psykolog eller hvis de går i familiebehandling. Men vi forsøger også at være den signifikante voksen, som er den gennemgående i den unges liv. Det er meget sjældent, at den unge oplever et skift her.

Hvorfor er det vigtigt, at der ikke er for mange skift?

– Udsathed kommer jo ikke over natten. Når man kigger på, hvad der gør, at unge falder ud over kanten, så er det altid fordi, der er sket et eller andet i deres liv. Deres forældre er blevet skilt, deres mormor er død, deres søster er blevet syg, de er flyttet fra deres venner. Der er altid sket et eller andet ret karakteristisk i deres liv, som har afstedkommet en forandring for dem. Og derfor er det rigtig vigtigt, at der ikke opstår for mange skift. Hvis man skal hjælpe unge, der som udgangspunkt er ramt på sjælen, så er det rigtig vigtigt, at man ikke bidrager ind i de svigt, den sorg og de tab, der har været i den unges liv.

Og et skift kan føles som et svigt?

– Et skift for de unge, som er så sårbare, vil ofte føles som et svigt.


Hvad er forskellen på at være anbragt her og være i plejefamilie?

– Det er jo en faglig vurdering, hvilke type anbringelse, der vil være det rette for et ungt menneske. En del af de unge, vi har her, de har andre anbringelser bag sig, som er brudt sammen. En del af dem har så store udfordringer, at det at komme i en plejefamilie kan være rigtig svært for dem at leve op til. De har et stort behov for at kunne trække sig. Man skal være parat til at blive en del af en ny familie, hvis man kommer i plejefamilie, og nogen af de unge, vi har, er måske mere behandlingskrævende, end hvad en plejefamilie kan levere.

Hvor meget fylder misbrug hos de unge, som er hos jer?

– Det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogen af de unge, som er her, også har udfordringer med rusmidler. Der er vi selvfølgelig nysgerrige på, hvorfor, hvad de bruger det til og hvad det kompenserer for.

Hvad er svaret der? Det er jo sikkert forskelligt, men hvis du skal sige noget generelt?

– En del af vores unge, som ryger hash, er rigtig dygtige til at fortælle, at det giver dem ro i hovedet. At det gør, at de kan holde ud at være i deres egen krop. Eller at de bliver en del af et fællesskab, som de måske har svært ved at blive en del af andre steder. Så er det jo vores opgave at gå ind og hjælpe dem med at finde de fællesskaber andre steder, og finde den ro i kroppen og i tankerne på andre måder.


Hvad siger de unge til de tilbud og indsatser, som I foreslår?

– Kunsten er at skabe nogle tilbud, som giver mening for de unge. Så det er ikke os, der bestemmer, at hver torsdag så skal man ud at spille badminton. Hvis det passer den unge at spille badminton om tirsdagen i stedet for, så er det det, vi gør. Det handler rigtig meget om timing, lydhørhed og fleksibilitet. Vi er ret priviligerede i forhold til, at de unge har lyst til at modtage hjælp, men vi er også rigtig lyttende i forhold til, hvad de giver udtryk for, at de har brug for. Vi er også opmærksomme på, at deres uhensigtsmæssige måde at agere på, er et forsøg på at fortælle os noget, som vi har en forpligtelse til at oversætte til noget konstruktivt. En stor del af vores opgave er også at hjælpe vores samarbejdspartnere med at oversætte, hvad det handler om, når en ung siger fuck dig, jeg gider sgu da ikke det her, så hjælpe med at oversætte. Det kan for eksempel være, at det er fordi, han ikke har røget hash i en uge og nu er der i rusen, hvor en del af thc’en (aktivt stof i hash, red.) er på vej ud af kroppen, at han bliver lidt mere kortluntet. Så ser vi på, hvordan vi kan hjælpe ham igennem den fase.

Hvordan går det de unge, når de har været her?

– Det er utroligt forskelligt. En rigtig stor del af de unge, vi har igennem her, kommer godt ud på den anden side. De er måske bare lidt længere om det end andre unge. Så er der en gruppe unge, der vil have brug for hjælp udover den tidsramme, vi har til rådighed. De bliver hjulpet videre enten i psykiatri og handicap eller voksensystemet, og bliver ved med at skulle have støtte via for eksempel en støttekontaktperson i psykiatrien eller en mentor på campus. Så det er jo også noget af det, det her sted afstedkommer. Det bliver tydeligt, hvilke unge vi kan gøre så meget for, at de bliver i stand til at stå på egne ben, og hvilke unge, der har brug for hjælp udover det. Så er der også en lille gruppe af unge, som ved blive ved med at falde. Som i perioder har det godt og i andre perioder har brug for hjælp igen. Sidste år lavede jeg en opgørelse, og der havde vi 50 indskrevne på det tidspunkt. 42 af dem var i gang med arbejde eller uddannelse.

 

 

Fakta om Ungehuset

Ungehuset tilbyder en række socialpædagogiske indsatser, terapeutiske forløb og behandling til unge og deres familier i Bornholms Regionskommune

Ungehusets målgruppe er unge med væsentlige behov for støtte, og unge der er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Der kan være tale om selvskadende adfærd, omsorgssvigt, udviklingsforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, psykiske vanskeligheder og/eller stofmisbrug.

Aldersgruppen er 12 til 18 år, og op til 22 år, hvis der er tale om efterværn.

Ungehusets tilbud kræver forudgående visitation fra myndighedsafdelingen i Center for Børn og Familie.

Socialtilsynet har både i 2019 og 2020 lavet tilsynsrapporter fra Ungehuset, hvor vurderingen er, at Ungehuset i høj grad og i meget høj grad opfylder kriterierne for tilbuddet.

Kilde: Brk.dk