En 30-årig mand blev fredag klokken 14 standset i krydset Sverigesvej/Munch Petersens Vej i Rønne, fordi han brugte håndholdt mobiltelefon og kørte uden sele.
Han var bestemt ikke begejstret for at tale med ordensmagten, så han reddede sig også en sigtelse for fornærmelig tale mod polititjenestemand.
Det fremgår af døgnrapporten.
En 15-årig dreng blev standset på ulovlig knallert i Snellemark i Rønne fredag eftermiddag. Han er også sigtet for ulovlig overhaling.