Borgerforeningens formand, Brita Hansen, skriver i foreningens blad, Tejnestiften, at konkurrencen til gengæld startede tidligt fredag og lørdag, så allerede klokken 4 mødte de første hjælpere for at gøre morgenmaden klar.
"Ingen mukkeri – det gør vi bare. Fantastiske hjælpere vi har", skriver Brita Hansen.
Aflysningerne og et lavere deltagerantal betød, at man kom til at brænde inde med en stor mængde mad:
"Men der var rigtig mange lokale, der støttede op om vores aftenarrangementer og spiste på havnen. Vi er meget glade og taknemmelige for at mærke den opbakning fra lokalsamfundet", skriver Brita Hansen. hol