– Vi er nået til fjerdedagen nu, hvor en enkelts resultat er inconclusive (engelsk for ikke fyldestgørende, red.), og resten er testet negative. Så jeg er rimelig optimistisk, men det er rigtigt, at der indenfor en uge har været tre tilfælde, siger Jan Jørgensen.
Den første af de tre medarbejdere lagde sig syg fredag, og en PCR-test viste efterfølgende, at der var tale om coronavirus. De to andre medarbejdere blev dernæst testet positive henover pinsen, og tirsdag blev langt de fleste af de medarbejdere, der har været i nær kontakt med de smittede, hjemsendt, oplyser Jan Jørgensen.
Obligatorisk kviktest torsdag
Lige nu afventer TV2/Bornholm en ny prøve fra den medarbejder, hvis result var ufyldestgørende, og dernæst handler det om at se, hvad testen på sjettedagen viser.