– Jeg har altid elsket amerikansk country- og roots-musik, hvor melodierne stod knivskarpt, og hvor der var et håb og store drømme for lytteren at holde fast i og drømme med på, siger han i en pressemeddelelse.
Sidste år udgav Christian Hede ep'en "ØBO"
"Hovedspring i tom pool" er indspillet live i Medley Studiet i København. Det udkommer den 19. november på Glorious Records.
Christian Hede er kunstnernavnet for Christian Hede Madsen, der er vokset op i Gudhjem. Han er live-guitarist for D-A-D-forsanger Jesper Binzer og har desuden udgivet et par bøger.