Det har kastet et enkelt dokument af sig fra den del af Udenrigsministeriet, der arbejder med det nordiske samarbejde, og som hører under minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen (S).
Dokumentet er et delvist referat fra et morgenmadsmøde i den såkaldte N5-kreds, som er de nordiske landes samarbejde på det udenrigspolitiske område.
Mødet blev holdt dagen før Peter Juel-Jensen og Benny Engelbrechts dialog i folketingssalen, og covid-19's påvirkning af den dansk-svenske grænseregion blev drøftet, deriblandt de svenske covid-19-relaterede indrejserestriktioner, som skabte hindringer for transitmulighederne til Bornholm via Sverige, viser referatet.
Hotel- og restaurationsbranchens forening Horesta og dele af erhvervslivet på Bornholm opfordrede den danske regering til at arbejde for størst mulig forudsigelighed omkring transitten til Bornholm via Sverige.
Af mødereferatet fremgår det, at de nordiske samarbejdsministre har besluttet, at der skal laves en erfaringsopsamling om nordisk samarbejde under covid-19 vedrørende både mobilitet og bredere sektorsamarbejde.