Træsko, vâunjâul å kjælijnamujnna

I denne uge fortsætter vi den lille føljeton om borrijnholmst ortoi. Det skal handle om kommentarer til kvinder, børn og barnlige sjæle samt nedarvede, mestendels negative, personegenskaber.

Om kællinger og andre kvindfolk hedder det bl.a.: “Kjælijnadajns å ânklasår, de vârar ver så læjnne varden står”. Den evigt snakkende kvinde er også godt repræsenteret i materialet, fx i form af talemåden “Træsko å vâunjâul slides op; mæn ejn kjælijnamujnn kajn ble ver å gå”. Om den berusede kvinde hedder det til gengæld: “Svirenes konna e ejn ængel i sæjnnen, mæn ejn dævl i stâuan”. Ja, man må nok konstatere, at udtryk som disse går noget forud for begrebet politisk korrekthed!

Ikke så få talemåder er relaterede til børn og barnlige sjæle. For eksempel hedder det, at “Bælla e bælla te di ble hallfjærs, å sin gå di i barndom”. Ser man voksne i færd med barnlig beskæftigelse eller morskab, kan man sige: “Vi få nokk gott vær i mârn, bællana læja”, mens tonen er noget alvorligere, når det konstateres, at “Konna e ed tâu, mæn bælla e ed ânker”. Om børneopdragelse hedder det – igen med begrænset brug af politisk korrekthed – bl.a., at “Rö raw gjorr ârtier bælli”, mens der om pryl i almindelighed gælder, at “Pryl e behojllen vâra, dæjn dær får dom, hajn hâr dom”.

En i rigsmålet hyppigt anvendt talemåde lyder, at æblet sjældent falder langt fra stammen. Dette kendte fænomen kan man på bornholmsk udtrykke som: “Ded e sjæjllan, dær kommer dâueunga udå krågeæggj”. Ofte er det jo de negative egenskaber, der tænkes på i sådanne situationer, og vil man udtrykke det mere eksplicit, kan man sige, at “Sønnijn arrade mæn gjæjll ætte fârijn” eller mere poetisk: “Når moern e en so å fârijn ejn lort, ble bællana sjæjllan te nâd stort”. Det sidste kan også bruges ved omtale af børn af ubegavede forældre. Om dem kan man alternativt konstatere: “Ejn kajn’te awla korn å dauestol” (dvs. kornblomst).

Denne artikel er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog. Gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk