Træffets ældste var fra 1941

Træffets ældste var fra 1941
På træfpladsen kunne træffets deltagere kigge nærmere på både gamle og nye motorcykler fra Storbritannien. Foto: Henning B. Pedersen
NOTITS | BODILSKER | ABONNENT | 12. JUL 2022 • 10:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | BODILSKER | ABONNENT
12. JUL 2022 • 10:30

Motorcykelklubben British MC Burgundia holdt træf i Bodilsker med deltagere fra hele landet og Skåne.

 

Den nystiftede motorcykelklub British MC Burgundia har holdt træf. Som navnet antyder, er klubben og dermed træffet for folk med en forkærlighed for britiske motorcykler. Dem var der mange af på træffet, som foregik på Smedehave i Bodilsker.

– Træffet var velbesøgt med 128 deltagere med besøg fra resten af landet og Skåne med i alt 89 motorcykler, fortæller formand Henning B. Pedersen i en mail til Tidende.

Som nævnt kørte deltagerne på britiske motorcykler, og der var både ældre og sjældne motorcykler såvel som nye og moderne.

– Der var meget at se på på træfpladsen. Ældste motorcykel var en Matchless G3 L fra 1941, fortæller Henning B. Pedersen.

Udover hygge og samvær på pladsen i Bodilsker bød træffet på en fællestur, hvor de fleste af deltagerne kørte med. Ruten var lagt ad småveje i det bornholmske landskab, ideelt for kørsel med motorcykler, fortæller den lokale klubs formand.

– Pausen blev holdt ved gedemejeriet i Østerlars, hvor deltagerne strakte benene og fik mulighed for at smage stedets produkter. Om aftenen var der spisning med helstegt gris på menuen, lyder det fra Henning B. Pedersen.

British MC Burgundias træf foregik på Smedehave i Bodilsker, hvor deltagere fra hele landet og Skåne var sammen om deres interesse for britiske motorcykler. Foto: Henning B. Pedersen 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT