Men det holdt hårdt i lørdagens opgør mod Vestia, som i første runde blev besejret med 4-2. Trods fordel af hjemmebane måtte bornholmerne denne gang nøjes med en sejr på 2-1.
Vestia bragte sig foran allerede efter seks minutters spil, og man skulle otte minutter ind i 2. halvleg, før Sander Kofoed scorede det udlignende mål til 1-1, assisteret af Baune Christiansen.
Baune Christiansen scorede selv sejrsmålet til 2-1, assisteret af indskiftede Charlie George Hanna Holm, men det skete først i kampens allersidste minut.
Elite Bornholms U16-drenge, der ligeledes er ubesejrede, var oversiddere i denne weekend.