Thomas Thors i spærreild: 'Ligegyldigt hvor man arbejder, er det nødvendigt, at der er retningslinjer'

Fredag formiddag mødte borgmester Thomas Thors (S) alene op til en samlet bornholmsk presse med blokken fuld af kritiske spørgsmål om den såkaldte spærretid, som kommunaldirektør Johannes Nilsson bebuede i en pressemeddelse den 29. juni.

Kommunaldirektør Johannes Nilsson var ikke med til dagens pressemøde. På Thomas Thors må man forstå, at det er, fordi sagen om spærretiden er gået hen og er blevet politisk.

Efter regionskommunen havde udsendt pressemeddelsen, og Thomas Thors var gået på sommerferie, har kritikken af spærretiden kun været tiltagende. Kritikken går blandt andet på, at såfremt man overhovedet vil indføre en spærretid, er tre måneder for lang tid, at mediernes adgang til offentlige institutioner og medarbejdere vil være begrænset, og at al pressehåndtering skulle gå gennem Johannes Nilsson, som skulle give grønt lys.

Kritikken fik til sidst borgmesteren til at afbryde sin ferie for at præciere nogle ting.

– I enighed med kommunaldirektøren har jeg præciseret nogle ting. Det er også gået fra at være en beslutning, der ligger i organisationen, til nu at være en politisk sag. Der er ønsker om, at den skal op på et politisk møde i økonomi-, erhvervs- og planudvalget den 12. august. Det har jeg nikket til.

– Det som ligger mig på sinde er, at ytringsfriheden bliver overholdt, at det er fuldstændigt klart at alle ansatte i regionskommunen kan ytre sig frit, og i den udstrækning det ikke er på virksomhedens vegne, at gøre det klart, at det er på egne vegne.

Nye formuleringer

Den omtalte pressemeddelelse starter således:

”I november gennemføres der kommunalvalg i hele landet, og Bornholm skal vælge ny kommunalbestyrelse. Som der også tidligere har været praksis for, så følger der for Bornholms Regionskommune en periode på tre måneder forud for valget med en såkaldt spærretid. I den tid skrues der ned for åbenheden.”

Og netop ”spærretid” og formuleringen ”skrues der ned for åbenheden” er faldet mange for brystet. Derfor lægger Thomas Thors også ud med på pressemødet med at sige, at ordet spærretid fremover skal forstås som retningslinjer.

Han fortryder også formuleringen, at man skærer ned på åbenheden, som han dog selv havde godkendt.

– En af årsagerne til, at jeg har afbrudt min ferie, er jo netop at klarificere, at der ikke skal være nogen som helst tvivl om, at vi agerer lovholdigt og følger vedledningen for offentligt ansattes ytringsfrihed.

– Jeg er også meget opmærksom på, at offentligt ansatte har en særlig indsigt i deres arbejdsområde og derfor også skal være tilgængelige.

Thomas Thors retningslinjer kan læses nederst i artiklen.

Har ikke spurgt medarbejderne

FOA og BUPL, som repræsenterer kommunens medarbejdere på især børne- og ældreområderne, har tidligere udtalt, at de ikke er enige i behovet for den såkaldte spærretid. Tværtimod mener de, at de nye retningslinjer komplicerer rammerne for de ansattes ytringsfrihed yderligere, således at medarbejderne bliver endnu mere usikre på, om de må udtale sig. Og det vil få en del af de offentligt ansatte til at lade være med at snakke med pressen under kommunalvalget. For at være på den sikre side.

Bornholms Tidende gør borgmester Thomas Thors (S) opmærksom på de to fagforeningers standpunkt i sagen, som borgmesteren affejer:

– De var heller ikke enige i forbindelse med den sag, der blev rejst i 2017. Der kom de med de samme udtalelser. Og i den sammenhæng må vi jo sige, at den sag er blevet krydstjekket af ombudsmanden.

Har I snakket med medarbejderne inden I lavede det udspil her?

– Nej.

Hvorfor ikke spørge dem, det handler om?

– Jamen, jeg altså på en eller anden måde nødt til at sige, at hvis det nu er sådan på din arbejdsplads at retningslinjerne er sådan og sådan....

– Jeg arbejder på et privat medie. Det kan ikke sammenlignes.

– Jeg er fuldstændig klar over, at du arbejder på et privat medie, og jeg sidder som en chef for en offentlig arbejdsplads, hvor det er nødvendigt, at der skal komme yderligere hensyn. Det, jeg bare peger på, er, at ligegyldigt hvor man arbejder, er det nødvendigt, at der er retningslinjer, så man ved, hvad man har at rette sig efter. Det er ikke så udsædvanligt. Og det heller ikke nødvendigvis sådan, at man absolut skal inddrage medarbejderne i det her.

To eksempler

Siden pressemeddelesen kom ud, har medierne efterspurgt konkrete eksempler på, at medarbejderne mener, at især pressens adgang til kommunalt ansatte under en valgkamp er et problem. Kommunens administration med Johannes Nilsson i spidsen har dog ikke givet nogen eksempler.

Men det gør Thomas Thors på fredagens pressemøde. Han kommer med to eksempler – og kun to.

Det første eksempel stammer fra sidste valg. Her havde TV2/Bornholm spurgt kommunen, om de måtte følge en sosu-hjælper i det daglige arbejde.

– Hvilket daværende kommunaldirektør Peter Loft afviste. og ombudsmanden afgjorde senere, at afvisningen var efter bogen. Dog påpegede ombudsmanden, at det var problematisk, at det ikke var klart understreget overfor medarbejderne i Bornholms Regionskommune, at de har fuld ytringsfrihed, så længe de udtaler sig som privatpersoner, siger Thomas Thors.

Det andet eksempel er Snorrebakkesagen, hvor Thomas Thors siger, at medarbejdere efterfølgende har beklaget sig over, at de – med Thomas Thors ord – "blev hængt ud i medierne". Men adspurgt af Bornholms Tidende om, hvilke niveau disse medarbejdere befinder sig på, og hvordan han definerer hængt ud, svarer borgmesteren:

– Hvis jeg bare må sige en ting, så er det en kæmpe belastning for afdelingsledere rundt om i systemet og få en anklage om, at man opfører sig kriminelt. Altså jeg skal ikke gå yderligere ind i Snorrebakkesagen, men det er selvfølgelig sådan nogle ting, som sætter sine spor, og det vil jeg på alle måder sørge for, at ingen medarbejdere skal udsættes for.

Hertil begrunder Thomas Thors også de nye retningslinjer med, at der under sidste kommunalvalg var en lignende spærretid, som ombudsmanden efterfølgende ikke havde noget at indvende imod.

– Det er lovligt. Der er ikke nogen, der kan stille spørgsmåltegn ved, at kommunen kan gøre de her ting, hvis man vel at mærke overholder reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed

Tre måneder til debat

Den såkaldte spærretid skal ifølge pressemeddelelsen være på tre måneder. Det som ligger til grund for de tre måneder, er ifølge Thomas Thors, at valgkampen ikke går i gang 14 dage før valget. Det er mere eller mindre allerede i gang, mener han, og derfor synes han, at de tre måneder er passende, men den seneste uges indvendinger fra de andre politiske partier i kommunalbestyrelsen om, at tre måneder er for lang tid, gør, at Thomas Thors er åben for en snak om at gøre karensperioden kortere.

– Jeg er helt indstillet på, at med de politiske drøftelser, der må komme, at finde frem til, at den skal ligge på et andet tidspunkt

Bornholm er overdækket

Der er også en anden grund til de nye retningslinjer, fortæller Thomas Thors, og peger på de tilstedeværende medier: TV2/Bornholm, DR Bornholm og Bornholms Tidende.

– Herlev Kommune har ikke sin egen radio- eller tv-station.

– Hvis der var sådan, at der skulle være samme dækning i den øvrige del af landet, så skulle der ikke være syv TV2-regioner men 140. Det vil altså ude i hver eneste kommune både skulle være halvanden TV2, halvanden DR og halvanden Bornholms Tidende.

– Så fordi der er mange medier på Bornholm, så skal medierne begrænses i deres adgang op til et kommunalvalg? spørger Louise Enstrøm fra TV2/Bornholm

– Som du læser det her, er der ikke nogen egentlig begrænsning, det er et internt regelsæt.

– Der var der jo i første omgang, der måtte vi jo ikke komme ind nogen som helst steder, lyder det igen fra TV2/Bornholm-journalisten, hvortil Thomas Thors svarer:

– Som jeg har drøftet det med kommunaldirektøren, så skulle det ikke læses så regidt, som det er blevet udlagt, og derfor har det været nødvendigt for mig, at der er kommet en opblødning af de her ting.

– Vi kan jo ikke være i tvivl om, at den enkelte medarbejdere og andre er udsat for et større mediepres end man er i en gennemsnitlig dansk kommune, og derfor så er det nødvendigt for vores kommunaldirektør og direktion at opstille en række retningslinjer for, hvordan man skal håndtere den situation.

Bornholms Tidende følger op:

Du må hjælpe mig med at forstå logikken. For du siger, der er en overdækning af lokalpolitik fra mediernes side på Bornholm i forhold til andre steder i landet. Og så siger du så, at det vil I løse ved i en valgkampsperiode at indføre en flaksehals, sådan set. Altså I samler jo mediekontakten på få folk, fremfor at gøre som normalt, hvor journalister tager kontakt til den enkelte medarbejder. Altså det er jo en bureaukratiskproces I indfører.

– Ja, og det er simpelthen for at sikre vores ansatte, at man koordinerer fra den her side. Det er jo ikke usædvanligt, at der er regler på en arbejdsplads. Jeg formoder også, at der på jeres arbejdsplads er nogle regler.

– Vi vil ikke forhindre, at der bliver rettet henvendelse til centercheferne om de her ting.

– Det, vi vil undgå, er, at man udtaler sig i en kulisse, som kan give udtryk for, at man rent faktisk ikke taler på egne vegne, men på institutionens eller kommunens vegne.

Herunder kan Thomas Thors udspil til de nye retningslinjer læses:

"Retningslinjer for BRK's samarbejde med medier og politikere i perioden op til et partipolitisk valg

For at sikre at ansatte i Bornholms Regionskommune og regionskommunens institutioner ikke risikerer at blive en del af politikernes valgkamp, har regionskommunen udarbejdet nogle retningslinjer, som træder i kraft tre måneder forud for, at et partipolitisk valg finder sted.

Retningslinjerne skal sikre, at der hverken tilsigtet eller uforvarende vil kunne drages tvivl om ansattes eller kommunale institutioners partineutralitet som led i tjenesten. Ligesom der heller ikke må opstå situationer, hvor kommunens ansatte kan skydes i skoene, at de i arbejdsmed/ør skulle have udnyttet deres position og forsøgt aktivt at påvirke et valg.

Retningslinjerne, som gælder tre måneder forud for et partipolitisk valg, er følgende:

Henvendelser fra medier/journalister skal i perioden gå til direktionen, en centerchef eller kommunens kommunikationskonsulent, som vil koordinere og sørge for at der bliver svaret på henvendelsen.

I perioden har medier/journalister ikke adgang til kommunens institutioner/enheder, medmindre det er aftalt med direktionen eller en centerchef.

Politikere kan i perioden udøve deres tilsynspligt som kommunalbestyrelsesmedlemmer i de kommunale institutioner og i øvrigt komme der som led i udøvelsen af deres valgte/udpegede politiske arbejde. Politikere kan derimod ikke medbringe gæster og/eller have følgeskab af medier/journalister under besøg på kommunens institutioner/enheder i perioden. Såfremt kommunalbestyrelsesmedlemmerne ønsker kontakt til de kommunale

institutioner, skal de som vanligt kontakte borgmesteren eller direktionen.

Det er dog centralt at understrege, at disse retningslinjer ikke er en begrænsning af de offentligt ansattes ytringsfrihed. Kommunens ansatte er til enhver tid i deres fulde ret til at deltage i den offentlige debat og i den forbindelse udtale sig om deres arbejde, så længe det sker på egne vegne.

Der er mere at læse om Offentligt ansattes ytringsfrihed i Justitsministeriets vejledning om Offentligt ansattes ytringsfrihed (http://www.justitsministeriet.dk/ministeriet/offentligt-ansattes-ytringsfrihed)

Retningslinjerne er vedtaget af kommunalbestyrelsen, den xx. august 2021"