Store sten og enorme vandmasser: Broer og mole hærget af bølgerne

Store sten og enorme vandmasser: Broer og mole hærget af bølgerne
Store sten er blæst op på parkeringspladsen ved Netto i Allinge. Og der skal store maskiner til at fjerne dem. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 15. OKT 2020 • 13:01
Af:
niels-ebdrup
| ABONNENT
15. OKT 2020 • 13:01
VEJR

Molehovedet på Allinge Havn har fået en ordentlig én på masken. Trappen ned til den nye træsti ved Møllerenden i Allinge er smadret, og træstien er under sten og vand. Badebroen på Melsted Strand er slået til pindebrænde, som flyder rundt på den overskyllede strand.

 
79

Så mange centimeter stod Østersøen
over almindelig vandstand
ved Tejn Havn klokken 15.30 onsdag.

 

Resultaterne af de høje bølger kan nu besigtiges i de nordlige kystbyer. Skaden synes dog at være størst på de ting, det er svært at forberedt på dårligt vejr. Havnefoged for Tejn og Allinge havne Tom Nielsen kan konstatere, at der ikke er kommet nogen både til skade. Og bølgerne har i særdeleshed været skånsomme ved Tejn.

– I Tejn er det gået ganske fint. Det var heldigvis varslet i så god tid, at vi fik flyttet jollerne og stormfortøjret de fleste ting. Der er kommet sten op i Sandvig og ved parkeringspladsen ved Netto i Allinge. Men det er, hvad man må forvente, siger Tom Nielsen.

Noget andet er dog det ødelagte molehoved på Allinge Havn. Den situation havde Tom Nielsen torsdag formiddag endnu ikke skabt sig et overblik over.

Danmarks Metrologiske Institut (DMI) måler løbende vandstanden ved Tejn Havn. Gårsdagens målinger viser, at gennemsnitsvandstanden steg hastigt onsdag eftermiddag. Stigningen kulminerede omkring klokken 15.30, hvor målestationen registrerede en vandstand på 79 centimeter over almindelig vandstand. Den ekstra vandstand faldt til 52 centimeter ved midnat, og den er i skrivende stund stadig aftagende.