Status om et par uger: Første optælling viste færre hunner end forventet

ORNITOLOGISK

Den autoritative danske ordbog levner kun én mulighed: En edderfugl staves "edderfugl".

Så det er ikke et udtryk for disrespekt over for ornitologer eller Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation for den sags skyld, når disse bevingede væsener i denne artikel staves på den måde – men vi kan da lige nævne, at fuglefolket gerne skriver "ederfugl" med kun ét "d", hvorfor det også gerne er stavemåden i diverse fuglebøger.

Men her og nu er der jo tale om en avisartikel, som handler om ... edderfugle.

Specifikt om edderfugle på Christiansø.

Dem ved Anders Mosbech noget om. Han er ph.d. samt forsknings- og rådgivningschef på Aarhus Universitets afdeling i Risø på Sjælland, og som uddannet biolog arbejder han primært med natur og miljø på Grønland og i Arktis, og der har han ikke mindst beskæftiget sig med edderfulge og kongeedderfugle.

– Det var egentlig det, der bragte mig til Christiansø, for nogle af de metoder, vi har udviklet i Arktis, har vi også prøvet på Christiansø, siger han.

– Og Christiansø kan jo også opfattes som et lille stykke Grønland i Danmark på den måde, at det er det eneste sted i Danmark, vi har de her fuglefjelde, som man ser i Grønland i stor skala. På Græsholmen er der godt nok fladt, men der er alke og lomviger – og ja, nu ser man dem også et par steder på Bornholm, men i små mængder. Græsholmen er mere som et rigtigt fuglefjeld, og fuglene har klaret sig sindssygt godt derude.

Bestanden af edderfuglene på Christiansø er svingende, der er gode og mindre gode yngleår.

– Vi har lavet første optælling sidst i april, og vi skal over og lave endnu en optælling – og nogle er allerede derovre nu – sidst i maj, siger Anders Mosbech, som selv tager til Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation den 22. maj og bliver der en uges tid.

– Fuglene ruger i 25-28 dage, så det er gerne sådan, vi gør det. De første ællinger gik allerede i vandet den 26. april, og når vi laver to optællinger med en måneds mellemrum, får vi både dem, der yngler tidligt, og dem, der yngler sent. Vi kommer ikke til at tælle de samme fugle med to gange, men kan bare lægge tallene sammen.

Billeder af de samme to rugende edderfugle på Frederiksø, som er markeret med pile. På det termiske foto ses hovederne som lyse, fordi de er varmest. Foto: Christiansøs Naturvidenskabelige Feltstation


Fanden på væggen

Den første optælling kan antyde, at det ikke er et supergodt år for edderfuglene, men det er for tidligt at konkludere noget, fortæller Anders Mosbech.

– Umiddelbart lå tallet fra første optælling lidt lavt, siger han.

– Men der er ingen grund til at male fanden på væggen, inden vi har fået den anden optælling med. Det, vi kan sige nu, er bare en mellemregning.

På Christiansø Feltstations hjemmeside oplyses det i et nyhedsbrev, Anders Mosbech har været med til at skrive, at første optælling af de rugende edderfugle fandt sted 24.-26. april, og at man fandt 365 rugende hunner på Frederiksø og 341 rugende hunner på Christiansø, altså i alt 706 rugende hunner.

Dog noteres det, at der i optællingen mangler tal fra nogle haver på Christiansø, og at der er nogle tætte rosenkrat blandt andet ved Langelinie, hvor det ikke var muligt at tælle effektivt. Så konklusionen er, at der i april var i alt 750-800 rugende hunner.

– Det er færre hunner, end vi forventede, men nu må vi se, hvor mange ekstra fugle vi tæller sidst i maj. De skal lægges oveni, står der i nyhedsbrevet.

Det oplyser også, at fugletællerne har forsøgt at opdage flere edderfugle inde i rosenkrattene med et varmefølsomt kamera.

– På kolde morgener træder edderfugle tydeligt frem på billeder med det varmefølsomme kamera, så længe der kun er grene og ikke er kommet blade. Hvis det skal blive en rigtigt effektiv metode, skal vi have kameraet monteret på en drone og flyve hen over krattet en kold morgen. Det vil vi prøve næste år, kan man videre læse.