Står personkampen i vejen for noget vigtigere?

LEDER

Selv om der stadig er et år til valget til kommunalbestyrelsen, foregår der allerede nu en vigtig positionering, som kan blive afgørende for, hvor du som vælger vil sætte dit kryds.

Et af de helt centrale spørgsmål er, hvilke kandidater henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet ender med at have øverst på listen, når vælgerne trækker gardinet for i stemmeboksen. Dette skrevet i fuld respekt for, at også Dansk Folkeparti og Enhedslisten via Bornholms Tidende har rakt ud efter borgmesterposten.

Det at stå øverst på partiets liste over kandidater, vil på den ene side i sig selv have en magnetisk effekt – her vil mange vælgere automatisk søge hen, hvis de stemmer på et navn og ikke på partiet.

Men der kan også opstå en omvendt effekt: For hvordan reagerer et parti på valgnatten, hvis spidskandidaten ikke har trukket flest personlige stemmer – og man samtidigt gerne vil bejle til borgmesterposten?

Og så videre.

Ovenstående er indviklet, og man kan måske allerede som vælger mærke, at interessen for lokalpolitik langsomt daler. Når politikere taler om hvordan magten skal fordeles, måske fordi pressen spørger, taler de sig nemlig også væk fra de vigtigste sager.

For eksempel hvordan Bornholm får samlet de børn op, der ikke trives, fordi familierne mangler ressourcer, så vi kan gøre dem til glade borgere, der bidrager til fællesskabet og økonomien – og ikke bliver et sagsnummer i kommunen?

Eller det helt afgørende spørgsmål om hvordan vi sikrer en arbejdsstyrke med den faglighed og de kompetencer, der kan dække fremtidens efterspørgsel på arbejdsmarkedet?

 

Når politikere taler om
hvordan magten skal fordeles,
taler de sig nemlig også væk
fra de vigtigste sager

 

Der er spørgsmål, der er mindst lige så vigtige for Bornholm, som spørgsmålet om hvad borgmesteren hedder. Derfor er det også vigtigt, at partierne får skabt ro om hvem, de ønsker skal stå forrest, når opgaverne skal løses.

Det kan være svært at bevare overblikket – allerede nu. Men efter Bornholms Tidendes dækning de seneste dage står det klart, at gruppeformand Søren Schow (V) fastholder sit kandidatur som spidskandidat. Det gør han, direkte adspurgt, selv om folketingsmedlem og stemmesluger Peter Juel-Jensen (V) har meddelt, at han stiller op til kommunalvalget. Og det gør han, selv om Dansk Folkeparti ikke vil pege på Søren Schow som borgmester.

Spørgsmålet er så, hvad Venstres medlemmer siger, når de skal konfirmere kandidaturet til spidskandidat.

Og det står også fast, at Socialdemokratiet foreløbigt har udpeget Thomas Thors som afløser på borgmesterposten efter Winni Grosbøll. Han ønsker også at være spidskandidat for partiet til kommunalvalget og bejler dermed til borgmesterembedet.

Her kan situationen godt låses. Men det er helt sikkert, at adskillige medlemmer i de to partier ikke er færdige med at tænke over spørgsmålet: Hvem sikrer os flest stemmer og mest indflydelse?

Derfor går der nok lidt tid, inden vi begynder at tale om det helt vigtige: De politiske forskelle partierne imellem.