Sportsforretning lukker

Sportsforretning lukker
Arivfoto: Berit Hvassum
| 22. JAN 2021 • 12:07
Af:
hHolger Larsen

22. JAN 2021 • 12:07

ERHVERV

Ny Form i Snellemark Centret i Rønne lukker. Det skriver sportsforretningen på sin facebookside, hvor man beder kunder om at henvende sig til kundeservice, hvis man har julegaver eller andre varer, man ønsker at bytte eller returnere.

Det har fredag formiddag ikke været muligt at få en kommentar fra Ny Forms ejer, direktør Kurt E. Nielsen.

Ny Form, der sælger sports- og fritidsbeklædning, er en kæde med cirka 30 butikker rundt omkring i Danmark.

Det er næsten 10 år siden, at Ny Form åbnede butik i Snellemark Centret.

Butikken har i den senere tid som så mange andre været lukket på grund af coronarestriktioner, og nu ser det altså ud til, at butikken i Rønne ikke kommer til at åbne igen.