Sosu-assistent fra Rønne forbereder EU-sag om ringere løn på Bornholm

Dianna Morley fra Rønne er harm over, at mange offentligt ansatte på for eksempel Bornholm tjener mindre, end deres kolleger i storbyerne tjener ved at udføre det samme stykke arbejde. For at få sagen for EU-systemet skal hun bare først bevise, at hun har udtømt alle muligheder herhjemme. Det har sendt hende på en lang turné rundt i toppen af Danmark med foreløbig kun et enkelt lyspunkt.

Er det rimeligt, at en sygeplejerske på Bornholm tjener mindre end en sygeplejerske, der udfører det samme arbejde på et hospital i København? Eller at det samme gælder for eksempelvis sosu-assistenter og mange andre offentligt ansatte?

Og er det rimeligt, at forskellen udelukkende skyldes, at de to sygeplejersker eller sosu-assistenter bor hver sit sted i landet: Den ene i en storby, den anden i udkanten?

Nej, siger Dianna Morley fra Rønne. Hun er sosu-assistent og oplevede selv at gå ned i løn, da hun flyttede fra Sjælland til Bornholm.

Som Bornholms Tidende omtalte i oktober, har Dianna Morley ikke i sinde bare at leve med, hvad hun oplever som en uretfærdighed. I starten af året gik hun til toppen af sit eget fagforbund og skrev mails frem og tilbage med Mona Striib, landsformand i Forbundet af Offentligt Ansatte.

Da Dianna Morley ikke kunne bringe FOA til at arbejde for sin sag, gik hun videre til statsministeren og finansministeren med en plan om at gå hele vejen til EU, hvis hun ikke kunne bringe nogen i Danmark til at ændre systemet.

– Jeg undersøgte, hvordan reglerne er for at bringe en sag for EU, og betingelsen er at man har kontaktet de relevante partnere, og at man ikke har løst problemet ad den vej, fortæller Dianna Morley.

Rundt til seks ministre

Derfor måtte sosu-assistenten fra Rønne tilbage til start. For enten at få systemet lavet om – eller for at skaffe dokumentation for, at ingen i Danmark har til hensigt at gøre det.

– Så jeg gik tilbage til Mona Striib fra FOA, og hun havde ikke ændret mening. Vi sendte et par mails frem og tilbage, hvor hun blandt andet forsvarer højere løn i København med højere boligpriser, som jeg ikke vil acceptere som undskyldning for løntrykning, siger Dianna Morley.

– Efter jeg fremførte mine argumenter, valgte Mona Striib at lade sekretæren svare, og jeg havde så, hvad jeg skal bruge, nemlig bevis for at fagbevægelsen ikke har tænkt sig at gøre noget, siger hun.

Turen gik dernæst til en lang række danske toppolitikere.

– Jeg kontaktede så statsministeren, finansministeren, beskæftigelsesministeren, erhvervsministeren, økonomiministeren, ministeren for landdistrikter og diverse partiformænd. Erhvervsministeriet har netop i dag sendt min mail videre til Beskæftigelsesministeriet. Så må vi se, siger Dianna Morley.

Messerschmidt: Vigtig sag

Undervejs i den store trafik skete der faktisk også noget opmuntrende.

– Jeg fik ret hurtigt en mail tilbage fra Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Han skriver, at jeg har fat i noget vigtigt, og at han vil "undersøge muligheden for at adressere dette problem i Folketinget og søge dialog med relevante samarbejdspartnere for at finde holdbare løsninger", fortæller Dianna Morley.

– Så må vi se, om han kan råbe nogen op derinde.

Samtidig forbereder Dianna Morley sine næste skridt i saagen.

– Jeg vil i dag bede om at få lov til at foretræde for beskæftigelsesministeren og finansministeren. Jeg har ingen anelse, om der er ventetid på det, men det må tiden vise, siger hun.

– Lige nu tænker jeg, at jeg har opfyldt betingelserne for at få sagen for EU. Men for at være fair vil jeg give dem lidt mere tid til at svare, og hvis jeg kan få foretræde for de to ministre, kan det måske løses, uden at EU skal ind i billedet, siger Dianna Morley.

– Hvis jeg ikke hører noget inden midten af december, er planen at få sendt det afsted og så samtidig få involveret en landsdækkende avis. Så må vi se, om det gør større indtryk på diverse ministre.