Solcellepark rykker nærmere – imod naboernes ønsker

Det vil skæmme landskab og fortidsminder. Det vil ikke hjælpe mod forurening med nitrat. Skov er en bedre løsning – og 10 kritikpunkter mere. Naboerne vender sig stærkt mod planen om en solcellepark ved Østerlars. Men kommunen holder fast, og på torsdag kan parken blive sat i gang.

Hvis der kommer en solcellepark i Kildevad ved Østerlars, vil det være imod naboernes ønsker. Men alt tyder på, at solcelleparken bliver en realitet, når kommunalbestyrelsen behandler sagen på torsdag. I sidste uge blev planerne godkendt i økonomiudvalget.

I alt 13 forskellige kritikpunkter kan man isolere fra de i alt 12 høringssvar, der kom ind, da planen om solcelleparken var i offentlig høring indtil for nylig. Men kommunen kan godtage det ene, nemlig at flere naboer ikke har tillid til, at solcellerne bliver tilstrækkeligt skjult af beplantning.

Lisbeth og Mikal Bonde har med deres svar til kommunen også sendt fotos af en anden solcellepark på Bornholm. Her er der efter tre år stadig direkte indsyn til solcellerne. Også Niels og Helle Wibe kommer ind på den tre år gamle solcellepark, der trods løfter om slørende beplantning stadig er synlig i dag.

"Vi har ingen tiltro til, at det ved et eventuelt solcelleanlæg ved Kildevad vil forholde sig anderledes end de andre to steder på øen, hvor samme firma har lavet parker uden nævneværdig beplantning", skriver Niels og Helle Wibe.

Det kritikpunkt tager kommunen så alvorligt, at naboerne måske får sat et varigt fodaftryk her. Også selvom de ikke får held til at stoppe solcelleparken ved Kildevad.

Kommunen tager denne indvending meget alvorligt. Hvis solceller skal kunne gennemføres på Bornholm i det omfang, det er politisk målsat, er det afgørende vigtigt, at solcellerne ikke er synlige i landskabet. Det er muligt at lave en helt tæt og afskærmende beplantning, men billederne viser, at det skal planlægges og følges nøje for at fungere i praksis", lyder kommunens kommentar til de høringssvar, der berører den lovede, men stadig ikke tilstrækkelige beplantning ved andre solcelleparker på Bornholm.

"Forelagt sagen har bygherren meddelt, at man vil lave et bælte af hurtigt voksende planter langs hegnet. Det ventes at skjule parken inden et år og kan startes op allerede inden anlægsarbejdet i øvrigt går i gang.".

Kommunens høringsnotat nævner også, at det kan komme til at "indgå som vilkår, at solcelleparken ikke må sættes i drift, før den er effektivt skjult."

Virker det mod nitrat?

Men bortset fra det har naboerne ikke meget held med de indvendinger, som de forsøger at stoppe solcelleparken med.

Birgitte Nielsen tror ikke på, at solceller vil løse problemet med et højt indhold af nitrat i den jord, som solcellerne efter planes skal anlægges på. Med solcelleparken ønsker kommunen at slå to fluer med et smæk: Dels få mere vedvarende energi, dels at gøre noget ved det nitratproblem ved Kildevad, der har været kendt i mange år.

"Da en stor del af nitratnedsivningen sandsynligvis stammer fra tidligere produktion og brand på Dalegård og fra Bakkegård, vil det være ideelt at plante energipil for at optage nitrat fra undergrunden. Ved at opføre en solcellepark vil man kun ændre tilførsel af nitrat fra dyrkning på arealet, og ikke nitrst fra tidligere", skriver Birgitte Nielsen i sit høringssvar, der også kommer ind på flere kritikpunkter, der går igen i andre svar.

"Det vil være at skæmmende at opføre en solcellepark i et skønt naturområde med fortidsminder, trampestier og cykelveje. Problemet med solceller er desuden, at de producerer mest el, om sommeren og i dagtimerne, hvor behovet er mindre", skriver hun.

Den med nitraten har Birgitte Nielsen dog misforstået, mener kommunen. Hvert kritikpunkt er blevet forsynet med en kommentar, og om Birgitte Nielsens kommentarer om nitrat hedder det:

"Dette synspunkt er baseret på en forestilling om, at nitraten i grundvandet ved Kildevad er en afgrænset pulje, og at det derfor gælder om at øge optagelsen. Sådan forholder det sig ikke."

"Nitrat optages, nedbrydes og fortyndes hurtigt ud af et lille grundvandsmagasin som dette, og der skal en stor og aktuel tilførsel af nitrat til for at opretholde et så højt og konstant niveau, som man ser her. Begivenheder, der udspillede sig i 1990’erne, kan derfor ikke forklare det høje indhold."

Er terrænet egnet?

Andre naboer slår på, at solcelleparker ifølge kommunens retningslinjer bør ligge i fladt og jævnt terræn. Og dermed ikke i et kuperet område som ved Kildevad. Men den del har klagerne misforstået, mener kommunen, der slår på, at kommunens retningslinjer netop kun er retningslinjer, ikke håndfaste regler.

"Retningslinjerne i kommuneplanen er ikke regler, men kan betragtes som opmærksomhedspunkter, der skal sammenholdes med de øvrige forhold, der skal afvejes, når der træffes politisk stillingtagen til planlægningen", får kommunalbestyrelsen at vide i kommunens kommentarer til høringssvarene. Forresten er området jævnt nok, mener kommunen desuden.

"Det vurderes på det nuværende indledende trin i planlægningen, at der er tale om et forholdsvis jævnt terræn."

Naboer og Østerlars Vandværk er ikke blevet hørt i tide, mener andre naboer. Fredede kulturminder vil blive skjult, og solcelleparken er i strid med både kommuneplanen og statens grønne Danmarkskort, mener andre klagere.

I alle tilfældene er kommunens holdning en anden. Pånær det ene høringssvar, som bakker op om solcelleparken med ordene "Solceller er en god idé både i forhold til grundvandsbeskyttelse, energistrategi og økonomi. Der dyrkes rent grundvand, produceres grøn energi, og biodiversiteten vil øges. Der er store perspektiver i at kombinere solceller med fjernvarme."

"Dette er også administrationens opfattelse", svarer det officielle Bornholm hertil i kommunens høringsnotat.

Ingen af partierne i økonomiudvalget var i sidste uge imod at gå videre med solcelleplanerne ved at begynde at planlægge parken.