De fire mest nærliggende nabohuse ser nemlig helst, at der laves et naturområde, hvor man braklægger jorden, planter frugttræer og anden vild beplantning. Den ide er også en mulighed, bortset fra én ting, der mangler, påpeger Jens Hansen:
– Det er en glimrende ide i forhold til drikkevandsbeskyttelse og i forhold til naturværdier, men jeg kan ikke rigtig pege på, hvordan det skal financierers, siger han og uddyber:
– Normalt ville man sige til landmanden, der ejer markerne, at han ikke længere kan bruge gødning på området, hvilket vil sige, at han ikke kan dyrke jorden konventionelt, som han har gjort hidtil. Alternativet er, som naboerne ønsker det, græsning, skovrejsning eller braklægning. Der er bare det problem, at det ikke giver nogen indtægt. I tilfældet ved Kildevad vil landmanden stå med et tab på 7000-8000 kroner pr. hektar om året, og det skal vandforbrugerne så betale. Eftersom Østerlars Vandværk er ret lille, er det meget at pålægge dem at skulle udrede så mange penge i erstatning til landmanden. Ved at placere solceller vil landmanden i stedet få en indtægt ved at leje området ud til solcellefirmaet.
Hvis vi ser bort fra økonomien, hvad vil med de biologiske briller være den bedste løsning for at nedsætte nitratindholdet. Et natur/skovområde eller solcelleanlæg?