Skovkirkegården fortæller om stormen i 1967

NATUR

I nærheden af Arboretet i Almindingen findes en mindre kendt attraktion. Det er et stormfaldsområde med bøgetræer, som væltede under et stormvejr i oktober 1967. Normalt ville træerne bliver skåret op, anvendt som produktionstræ, men i stedet valgte man at lade dem ligge og følge deres udvikling videnskabeligt. Væltede træer vil normalt bare rådne op, men fra de gamle væltede bøgestammer kom nye bøgetræer, og det skyldes træernes sociale liv. I begyndelsen kaldte skovarbejderne området for ”den forstenede skov”. Navnet Skovkirkegården er bedre, og måske er plejehjemmet endnu bedre. Under alle omstændigheder er der liv i de gamle bøgetræer og store mængder af mærkelige træsvampe.

Hvor

På landvejen Rønne-Svaneke i den vestlige del af Almindingen findes skovfogedhuset Segen. Adressen er Segenvej 37. Her er en stor parkeringsplads og toiletter (lukkede om vinteren). Overfor findes Arboretet. Til højre for toiletterne fører en skovsti frem til det meget spændende område. Turen er på halvanden kilometer. Engang var stien mærket med gule pletter, de er væk i dag, men man kan ikke tage fejl. Stien fører gennem skoven ud over et fældet område og ender i det videnskabelige område. Det er ikke tilladt at forlade stien i forsøgsområdet.

Man følger bare sporet gennem skoven, passerer en grøft med en hullet bro og kommer kort efter ud til det åbne område. De mange fjernede grantræer er sikkert endt som flis til fjernvarme, men på stubbene vokser der mange sjove svampe, dekorative randbæltet hovsvamp og andre. På et råddent træ vokser en svamp, der ligner smør.


Troldsmør

Det ligner gult smør, men er ikke en svamp. Man kan kalde det et svampedyr, for væsenet består af celler, der kan ændre farve og bevæge sig. Svampedyret spiser vegetabilsk føde, det forsvinder efter et døgn og ses andre steder bagefter. Svampedyr er aktive om efteråret. Navnet skyldes ældre tiders overtro, for man mente skovens trolde havde tabt en smørklat.

For enden af det åbne område ses en rød pæl og herfra fører skovstien mod højre ind til Skovkirkegården.

Træernes sociale liv

Når man vandrer gennem stormfaldsområdet, ser man på de væltede stammer, hvilken retning stormen havde. Alle stammerne ligger i samme retning. Mange af dem ligner skeletter, men der er liv i de gamle, for nye træer er skudt frem mellem de halvrådne stammer. Det fænomen skyldes træernes sociale liv. Selv om det halvrådne træ ser dødt ud kommer vand og næringsstoffer fra rødderne dybt nede i jorden eller fra mere levende træer i nærheden. Enten med deres rødder eller svampesporer nede i jorden, der fungerer som internettets bredbånd. Siden stormen i 1967 er mange nye bøgetræer skudt frem i området. Om en halv snes år vil man slet ikke få øje på skaderne efter stormen, de døde er blevet afløst af unge bøgetræer.


Mange svampe på træerne

Overalt ses der svampe på stammerne. Nogle er store og ligner tønder. Det er tøndersvamp, der i ældre dage blev kaldt fyrsvamp, fordi man brugte indmaden af svampen, når man slog ild. Der er også mange stammer med sorte svampe, der ligner knapper på stilke, kaldt afsmittende topsvamp. Den blæklignende sorte væske fra svampen kan bruges til brun farvning af uldgarner.

I området er der en mærkelig stemning og en tavshed ligesom på en kirkegård, det skyldes ensomheden. Der kommer sjældent mennesker.

Skovstien ender et øjeblik efter ude på den asfalterede skovvej mod Rytterknægten. Her går man til højre og kommer efter nogle få minutter tilbage til turens udgangspunkt ved parkeringspladsen.

God tur.

 

 

Fakta om stormfaldsområdet

Under stormen i oktober 1967 væltede 90.000 kubikmeter træmasse, blandt andet mange bøgetræer. Alle træerne væltede, fordi de endnu ikke havde smidt bladene, så effekten af stormen blev enorm. Normalt vil man ligesom andre steder i Almindingen have anvendt træerne til produktion, men valgte at se hvordan stedet udviklede sig, og forsøget blev foretaget af videnskabsfolk fra Landbohøjskolen i København.