På forhånd var lærerne lidt spændte på, hvordan det ville gå, fordi de skulle rundt på øen i sneen. Det gik fint, og det var en god oplevelse.
– Det er lang tid, hvor vi ikke har været sammen og set hinanden i virkeligheden. Så det var dejligt lige at sige hej og spørge, om de har det ok, siger Charlotte Nielsen.
Et par piger havde klædt sig ud som en af drengene i klassen, og en anden elev havde klædt sig ud som Hulk.
– Det var meget forskelligt, hvor meget de havde gjort ud af det, men det var sjovt og hyggeligt, lyder det fra deres klasselærer.
Det var skoleleder Hans Ulrik Munks idé, at skolen skulle køre ud til de ældste elever for at vise, at Peterskolen tænker på dem og savner dem.