Det fortæller kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af børne- og skoleudvalget, Maria Fromseier Kjærgaard (S), i en pressemeddelelse, efter at den socialdemokratiske gruppe søndag holdt møde, hvor budgettet blev drøftet.
Bevillingen til den fortsatte drift af madskolen blev ellers skåret væk ved det budgetforlig, som Socialdemokratiet og Venstre indgik den 3. september.
Socialdemokratiet udtrykker glæde over ændringen af beslutningen om madskolen:
– Kritikken og de sidste dages debat af besparelsen på madskolen har gjort stort indtryk både på gruppen og vores socialdemokratiske bagland. Beslutningen er blevet drøftet indgående, og vi har lyttet til de mange bekymringer fra såvel forældre som elever i rettighedsrådet og borgere på Bornholm.