Det russiske militærfly, der er af typen Antonov 30, krænkede det svenske luftrum syd for Blekinge.
Det fik også Sverige til at sende jagerfly af typen Jas 39 Gripen på vingerne. De fulgte episoden og tog fotos af det russiske fly.
– Flyet befandt sig øst for Bornholm og fløj derefter mod svensk territorium. I en kortere periode krænkede flyet svensk luftrum for så at forlade området, skriver det svenske forsvar i en meddelelse ifølge TT.
– Vi så, at de var på vej, vi var hurtigt oppe, vi mødte dem, og vi var der hele tiden, siger det svenske forsvars pressetalsperson Therese Fagerstedt.
Hun har ikke umiddelbart flere kommentarer til, hvad det russiske militærfly lavede i svensk luftrum.