'Jeg vil insistere på tid og nærvær'

Bornholms Tidende sætter fokus på Østerlars

De næste dage sætter vi fokus på Østerlars.

Hvad kendetegner Østerlars? Hvordan er det at bo netop her? Og hvilke udviklingsmuligheder er der i byen?

Det forsøger vi at finde svar på, når vi besøger Østerlars og de mennesker, der bor her.

Vi er fluen på væggen ved brugsens generalforsamling. Vi portrætterer den indfødte, tilflytterne og den nye præst.

Vi taler med nogle af byens erhvervsdrivende, og vi besøger friskolen og Multihuset.

Altsammen for at blive klogere på Østerlars. Vi håber, du vil læse med.

Snart kommer et nyt ansigt bag prædikestolen i Østerlars og Gudhjem kirker.

Her tiltræder den 56-årige Tina Ravnsbjerg Damholt nemlig som ny sognepræst pinsedag, og det er fuld af forhåbning, at den nyansatte præst snart tiltræder embedet.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at lære sognet at kende. En af de ting, der tiltrak mig ved stillingen, var kombinationen af Østerlars og Gudhjem, der byder på både turistby og et landesogn. Og så bliver det bare rigtigt spændende at få lov at holde prædiken i en kirke som Østerlars rundkirke, der har et meget anderledes kirkerum – det er jeg meget spændt på, siger Tina Ravnsbjerg Damholt, der i disse dage stadig er baseret i Roslev, hvor hun afvikler sit hidtige job som sognepræst i Harrevig Pastorat ved Skive.

Drøm om at læse teologi

At kursen nu sættes mod det bornholmske nordland som sognepræst er resultatet af en noget kringlet vej for præsten, der stadig er relativt nyuddannet.

Oprindeligt er Tina Ravnsbjerg Damholt nemlig uddannet folkeskolelærer, men valgte for fire år siden at uddanne sig som præst under den såkaldte paragraf 2 ordning, der tillader folk, der ikke er cand.theol, at blive ordineret som præst under biskoppens bemyndigelse.

– Jeg arbejdede som folkeskolelærer i ni år, og var meget glad for at undervise, men allerede under mit arbejde som lærer lurede tanken om at læse teologi i baghovedet. Jeg kunne godt se mig selv i præsteerhervet, og troen har altid fyldt i mig. Men på det tidspunkt havde vi to små børn og udsigten til seks år på universitet uden SU var bare ikke en mulighed, fortæller Tina Ravnsbjerg Damholt. Til gengæld bød muligheden for det kirkelige arbejde i form af et job som kirke- og kulturmedarbejder i Skive Sogn, der stod for en række kirkelige aktiviteter som blandt andet minikonfirmander og babysalmesang.

– I jobbet kunne jeg få kombinationen af både undervisnings, og det kirkelige arbejde og kristendommen, siger Tina Ravnsbjerg Damholt, der forlod jobbet som folkeskolelærer i 2003 og besad stillingen som kirke- og kulturmedarbejder i 14 år.

Arbejdet med mennesker

For fire år siden valgte hun dog at tage det endelige spring, da hun blev opfordret til at tage en paragraf 2 uddannelse og sprang til. Efter to et halvt års uddannelse, blev hun sognepræst i Harrevig Pastorat, hvor hun har været i to år. Og indfrielsen af præstedrømmen har ikke skuffet.

– De seneste to år har levet op til alle mine forventninger. Ud over selvfølgelig at arbejde med evangeliet og fortolke de gamle bibeltekster ind i vores egen tid, hvilket jeg synes er meget spændende, så holder jeg også meget af menneskekontakten i jobbet. Meget af præstearbejdet er samtaler, hvad enten det er dåbsamtaler, begravelsessamtaler eller sjælesorgssamtaler. Det handler hele tiden om menneskelivet, både vores udfordringer og glæder med det. Det arbejde giver meget mening for mig, hvor jeg både trækker på mine formidlingsevner fra min tid som lærer og min mangeårige erfaring i et kirkeligt arbejde, siger Tina Ravnsbjerg Damholt, der ikke selv kommer fra et troende hjem.

– Jeg kommer fra et rigtig arbejderhjem, hvor kirken ikke fyldte andet end, at min mor bad fadervor med os hver aften. Men allerede på gymnasiet blev jeg optaget af det eksistentielle. Jeg har faktisk aldrig tvivlet på, at der er en skaber, men hvem han er, og hvad han vil os, det er jo det evige spørgsmål, man arbejder med som præst. Jeg frasiger mig ikke videnskaben og evolutionen, og jeg tror ikke på, at Adam og Eva var de første mennesker på jorden, men til gengæld er myten om Adam og Eva er en meget sand fortælling om Gud og mennesket. Videnskaben kan ikke stå alene, og troen får sin berettigelse i en anden side af tilværelsen, hvor videnskaben ikke kan formulere svar, siger Tina Ravnsbjerg Damholt.

Tid er mangelvare

Det er derfor også særligt, når livet er særligt uforklarligt og gør ondt, at hun virkelig finder mening i sit arbejde, understreger præsten.

– En af de ting, jeg holder mest af i mit arbejde, er den utrolig meningsfyldte ramme, man er med til at danne for begravelser og bisættelser. Både med de indledende samtaler, men også at skabe et ritual for mennesker at gå ind i, når de er i stor sorg, siger præsten, der to år inde i præstegerningen også nu kan formulere to ord, som hendes præstegerning kan have som overskrift. To ord, som hun om lidt vil tage med sig, når hun flytter ind i præstegården i Østerlars.

– En af de første erfaringer, man gør sig, er jo blandt andet at finde ud af, hvilken slags præst man vil være. Mit virke kan koges ned til to ord; nærvær og tid. Som præst skal vi have tid, når vi står over for et menneske. Hvad enten det er i en sårbar samtale eller man møder hinanden i brugsen, så bestræber jeg mig altid på at være nærværende. De to ting er en mangelvare i dag, og derfor skal jeg og kirken insistere på det, siger Tina Ravnsbjerg Damholt.

Tina Ravnsbjerg Damholt

56 år gammel

Født og opvokset i Kalundborg, men har boet de seneste 29 år i Skive.

Oprindeligt uddannet lærer, men blev i 2004 ansat som kirke-og kulturmedarbejder ved Skive Sogn, hvor hun arbejde i 14 år

Blev i 2019 uddannet som præst ved paragraf 2-ordningen, der tager 2,5 år og består af et teologisk uddannelsesforløb i samarbejde med universitet og Folkekirkens præsteuddannelse.

Uddannelsen fastsættes af kirkeministeriet efter biskoppens indstilling, og giver ordinering som præst med de samme beføjelser som cand.theol.

Tina Ravnsbjerg Damholt de seneste to år været ansat som sognepræst i Harrevig Pastorat med fire kirker under sig.

Gift med gymnasielærer Ejner Blem Damholt, der selv har bornholmske rødder. Sammen har parret to voksne børn, Anna og Emil.

Anna har boet på Bornholm de seneste seks år, mens Emil bor i København med kone og børn.