Rønne Havn blev til en krigszone

Hjemmeværnet bød på kajrundvisning med skibe, biler og en mindre hær i uniform.

75 år. Det har Hjemmeværnet på Bornholm netop rundet. For at fejre dagen samt indvie et nyt domicil på Rønne Havn, havde de inviteret til åbent skib med fuld musik i bogstavelig forstand.

Alle interesserede kunne få en rundvisning på skibet Hjortø og desuden snige sig ombord på Søværnets patruljeskib i DIANA-klassen, der lå til kaj ved siden af. Og hjemmeværnet på Bornholm er ikke nogen, man skal spøge med.

– Vi er 310-315 aktive, men kan mobilisere omkring 500 personer i en krisetid, fortæller Hanne Hueg, der er ledende informationsofficer. Der er ingen aldersgrænse for at komme med i hjemmeværnet.

– Jeg hører til i Hjemmeværnskompagni Rønne. Vores ældste aktive er 80 år, og han deltager stadigvæk i øvelserne. Men der er vist nogen, som er ældre i andre afdelinger, forklarer hun.

Kaj Ove Hansen er stolt af sit skib. Og alderen er ingen hindring for at stå til søs. Foto: Søren Strandman-Møller

Kaj styrer kødgryderne

Hjemmeværnets medlemmer er en broget skare sagt i den bedste mening.

Det er en antistereotyp samling mennesker, der er samlet på kajen. Kaj Ove Hansen er 73 år gammel og har været med i Hjemmeværnet i 50 år. Han er tidligere søulk i sit civile erhverv, og da han gik i land, hoppede han op bag rattet på en gravko.

De seneste 35 år har han gjort tjeneste til havs ombord på Hjemmeværnets skibe.

– Vi står for søredning, hjælper sejlbåde i nød og bekræfter oliespild i havet, fortæller han.

Hjortø har plads til en besætning på 12, og der skal minimum være otte ombord, hvis skibet skal lægge fra kaj, siger Kaj.

– Når vi er i land, er jeg fartøjsmester. Det vil sige, at jeg står for vedligeholdelsen, mens skibet er i havn. Når vi sejler, er jeg enten rorgænger eller hovmester, fortæller Kaj og forsikrer om, at han godt kan lave mad.

– Der er i hvert fald aldrig nogen, der har klaget.

Emilie drømte om at male sig i ansigtet. Emilie fik lige det, hun drømte om. Foto: Søren Strandman-Møller

Hun ville males grøn

Emilie Yding er knap så gammel som Kaj. Hun er 24 år og har været med i Hjemmeværnet i et år nu.

Der er ikke meget søulk over Emilie. Til gengæld er hun malet til ukendelighed, da hun bevæger sig på hjul og ikke på køl.

– Jeg er konstabel i Beredskabsstyrelsen til daglig og arbejder samtidig på deltid som brandmand i Allinge, fortæller hun.

Emilies primære opgave er at holde et vågent øje med omgivelserne. Hun kører rundt i en endog meget kamufleret bil og er en del af et hold på tre.

– Det er mig, der kører bilen. Så har vi en gunner og en gruppefører, der holder øje med det hele, forklarer Emilie.

Hun udfører Motov, som betyder motoriseret overvågning. Så fik vi det på plads.

– Jeg gik ind i hjemmeværnet, fordi jeg manglede noget af det grønne; altså at komme i kampuniform. Det er lykkedes Emilie at ramme sin yndlingsfarve. Godt og grundigt. Men det er ikke kun farven på tøjet, Emilie savnede.

– Jeg ville gerne male mig i hovedet og få beskidte negle, siger hun. Det er også lykkedes. Godt og grundigt.

Det var en god ven fra Aalborg, der anbefalede hende at gå ind i hjemmeværnet. Og det var en god anbefaling. Emilie nyder det i store drag.

– Det er ikke meget almindelig fritid, jeg har, men at være i Hjemmeværnet føles lidt som at gå til spejder.

Børnene har ikke skibet som deres favoritsted. For henne ved Emilie kan man blive kamuflagemalet i hovedet til ukendelighed.

Hele området summer af stolthed. Der er ingen, som synes, at Hjemmeværnet ikke er for sjov. Men de har det øjensynligt alle sjovt. Og nu spiller orkestret endnu engang.

Her ligger det fine skib Hjortø og slapper af. Men hvis du kommer i havsnød, skal de nok få startet motoren i en ruf. Foto: Søren Strandman-Møller

Der var dømt krigsmaling på kajen. Foto: Søren Strandman-Møller