Brandvæsnet takker bornholmerne og kongen

Brandvæsnet takker bornholmerne og kongen
Brandvæsnet måtte i nat til Gudhjem for at slukke en ildebrand i en skraldespand. Foto: Presse-Foto
KRIMI | 1. JAN • 09:18
KRIMI | 1. JAN • 09:18

Bornholms Brandvæsen udsendte onsdag morgen en nytårshilsen med ros til Kong Frederik, der nytårsaften holdt sin første nytårstale efter tronskiftet sidste år.

"Tak til Kong Frederik for at nævne frivillige i sin tale, frivillige og deltidsansatte er rygraden i beredskabet på Bornholm - tak til jer alle!", lyder det i hilsnen fra brandvæsnet,

Bornholms Brandvæsen var i løbet af aftenen og natten ude til tre brande og en falsk alarm. Ellers forløb natten stille.

17.47 Automatisk Brandalarm, Aakirkeby 

19.14 Bygningsbrand, Nexø

01.42 Brand i skraldespand, Gudhjem

02.35 Brand i container, Nexø

Afslutningsvis ønsker Bornholms Brandvæsen alle godt nytår med følgende salut:

"Som altid har bornholmerne passet på hinanden og omgivelserne". 

955 udrykninger på landsplan

Til sammenligning havde det danske akutberedskab 955 udrykninger med ambulancer nytårsnat. Dertil har der været 148 udrykninger med akutlægebiler og 35 udrykninger med akutbiler. Akutlægehelikopteren har fløjet 6 gange. Overordnet set har det været et travlt nytår med nogenlunde de samme antal skader og udrykninger som sidste år.


Der blev 1.257 gange ringet 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er lidt flere end sidste år, hvor 1247 ringede 112 af samme årsager. 

Det viser tal fra landets fem regioner. Tallene er fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen.

I år udløste det 955 antal udrykninger med ambulancer. Det er nogenlunde det samme som sidste år, hvor der var 956 kørsler. Dertil har der været 148 udrykninger med akutlægebiler og 35 udrykninger med akutbiler. Akutlægehelikopterne var med 6 flyvninger i luften færre gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 8 flyvninger.

På landsplan har der været 61 udrykninger på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var på 40.

Af de 61 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 21 udrykninger til øjenskader og 10 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 20 udrykninger til øjenskader og 13 udrykninger til håndskader.

På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 112 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 112 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat.

Hele landet 

112-opkald: 1257
Udrykninger: 
- ambulance: 955
- lægebil: 148
- akutbil: 35

- akuthelikopter: 6

Fyrværkeri-relaterede udrykninger: 61
- Heraf øjenskader: 21
- Heraf håndskader: 10

 




Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT