Undersøgelserne besværliggøres af dårligt vejr, lyder det i pressemeddelelsen.
Det står ikke klart ud fra pressemeddelelsen, om finsk politi vurderer, at slæbesporet kommer fra skibet, eller hvad man nærmere mener med "fra start til slut".
Politiet fokuserer i øjeblikket på tekniske undersøgelser på fartøjet og på afhøringer af besætningsmedlemmerne på "Eagle S", lyder det.
Et elkabel og flere datakabler, der løber i Østersøen mellem Finland og Estland, blev 25. december beskadiget.
Finsk politi mistænker, at tankskibet "Eagle S", der sejlede fra Sankt Petersborg natten til 25. december, har forårsaget skaderne.