– En af konsekvenserne er, at vi er noget ringere stillet ved en stor ulykke eller meget dårligt vejr med den lille båd, sagde Claus Jacobsen dengang.
I dag er der ikke så meget at tilføje til den del, mener Claus Jacobsen.
– Der bliver måske bare nogle situationer, hvor vi, med det materiel vi har tilbage, bliver nødt til at sige: dem kan vi ikke løse. Om Forsvaret så sætter nogle andre både ind for at støtte os, har jeg ingen viden om på nuværende tidspunkt, siger Claus Jacobsen, der dog tilføjer, at Søværnets patruljeskibe af Diana-klassen i ny og næ er i Nexø, og at de fartøjer eventuelt kan støtte beredskabet - uden at han kan vide det med sikkerhed.
– Men det er en lidt trist melding, at vi skal helt hen i december. Det bliver i hvert fald tre kolde måneder i FRB'eren, siger Claus Jacobsen.