– Og så er vi klar til at køre fra dag et. Alt er på plads. Vi venter bare på tilladelsen fra kommunen, siger han, og understreger, at æren skal deles med bestyrelsen og hele det netværk af frivillige, som stædigt har fastholdt troen på, at motorsporten har en fremtid på Bornholm.
– Det har været temmelig ned af bakke for os det sidste års tid, så det betyder meget at blive værdsat. Nu er det mig, der står i spidsen, men uden mit netværk, som har støttet mig 100 procent, var det ikke lykkedes, siger Torben Larsen.
Torben Larsen blev udvalgt i et stærkt felt af nominerede. De øvrige fem var Mette Brunemark, leder af de frivillige i Musikhuzet, Melanie Hagedorn og Aslak Gärtner fra Cirkus i Soldalen, Sune Riis Sørensen, forsker ved Danmarks Tekniske Universitet, Jens Buus Jensen, frivillig på Bornholms Museum, samt Mathias Christiansen, badmintonspiller.
Det er de kommunale råd for idræt, musik/ teater og kunst/ kulturhistorie, der står bag den endelig udvælgelse, men alle kan indstilles til de to priser.