– Med valget af Knudsker Idrætsforenings kantine forventer pladesamlerne fremover at afvikle plademessen her to gange årligt, nemlig efterår og forår, fortæller Thomas Bugge på messens vegne i pressemeddelelse.
Ifølge samlerne bag plademessen er interessen for lp-plader og analog musik ikke blevet mindre siden den seneste plademesse. De bliver ofte spurgt, hvornår det igen er muligt at købe plader fra deres private samlinger.
– Samlerne på messen er oftest til at handle med, og der er gode muligheder for at finde lige præcis de plader, man selv mangler i samlingen, fortæller Thomas Bugge.
Plademessen åbner søndag den 24. oktober klokken 11. Vil man finde samlerne og vinylbrugerne online, kan dette gøres i Facebook-gruppen Vinyl Bornholm.