– Fra søndag den 28. marts til søndag den 4. april har du mulighed for at deltage i et spændende påskeløb i Hasle by, lokker Hasle-Rutsker kirker.
Sognemedhjælper Elna Rønne Debel står bag aktiviteten, hvor man kan gå eller løbe en tur i Hasle, finde posterne, besvare spørgsmålene og samle bogstaver til et kodeord.
Kodeordet kan indsendes til sognemedhjælperen på en mail senest søndag den 4. april kl. 17.
Der er et lille påskeæg til alle, der indsender rigtige det kodeord, og der trækkes lod om førstepræmien: Et kæmpe påskeæg.