Oplever det hele tiden: 'Det skræmmer en, så man ændrer adfærd'

På Campus Bornholm har 350 førsteårselever gang i et projekt om hadtale, og det er faktisk skræmmende relevant, fortæller en af grupperne.

Det er som om, himlens sluser lige netop åbner sig, som Tidendes redaktionsbil drejer ind på parkeringspladsen ved Campus Bornholm.

Der må derfor spænes mod glasdørene, som udgør indgangen til den store uddannelsesinstitution, og efter en tur op og ned ad trapper lykkedes det til sidst at stå foran et klasseværelse, som indeholder hele 1.a.

Her sidder Nicolai Buhl, Bjørka Tukjær og Elin Stenstrop med deres computere og arbejder på et projekt, der skal være med til at stoppe hadtale blandt unge. Det samme gør alle de andre førsteårsstuderende på Campus, og i slutningen af ugen skal der dystes om, hvem der har lavet det bedste forslag til en løsning. Det er nemlig et reelt problem, mener 17-årige Elin Stenstrop.

– Det er et meget relevant emne, for vi oplever det hele tiden. Man bliver ikke nødvendigvis selv udsat for det, men fordi det sker i det offentlige rum og rigtig meget på de sociale medier, er man hele tiden i kontakt med det, forklarer hun.

– Og det skræmmer en, så man ændrer adfærd, supplerer 16-årige Bjørka Tukjær.

– Hvis der eksempelvis er noget, man kan lide, men man kan se, at andre får had for det, så kan man godt blive bange for selv at være fan af det samme, forklarer hun.

De oplever, at folk virkelig kan være grove - og især på de sociale medier, hvor man ikke behøver stå ansigt til ansigt med de mennesker, man sviner til.

– Det er nok også vores generation, der har en hård tone i sproget, og man tager det ikke personligt, men man ved jo ikke, hvordan folk faktisk modtager det, og særligt hvis det er på de sociale medier, så kan tingene bare se værre ud på skrift, forklarer gruppen videre.

Nicolai Buhl gætter på, at netop den alder, de har i gruppen lige nu, er den alder, hvor hadtale fylder allermest.

En kedelig kælling

I denne uge har gruppen fået til opgave at stille skarpt på en specifik form for hadtale og forsøge at finde en løsning, der kan ændre noget.

De har derfor valgt at fokusere på hadtale mod unge med en anden etnisk baggrund end dansk, for de oplever, at der stadig er masser af hyggeracisme blandt unge, hvor nogen måske har taget nogle fordomme og talemåder med fra deres forældre, som ganske enkelt ikke er sjove, hvis man spørger dem.

– Men der kan godt ske det her, at hvis nogen siger fra og siger, at det ikke er i orden, så var det jo bare en joke, og så er man en 'kedelig kælling', forklarer Bjørka Tukjær.

I gruppen har de en tese om, at mange af de kommentarer, som unge med anden etnisk baggrund får, handler om uvidenhed, og derfor vil de i deres projekt fokusere på at oplyse folk om forskellige kulturer og give noget viden, som kan danne belæg for en ordentlig samtale.

– Det handler nok meget om information, at hvis man ikke ved, hvad forskellighederne handler om, så konkluderer man måske noget, og så ender det med, at folk bare er mærkelige, fordi de har en anden hudfarve, gætter Elin Stenstrop.

Gruppen har dog ikke særlig meget håb for, at der kan findes en løsning, der sætter fuldt stop for hadtale blandt unge. Det kræver, at alle løfter med, men det kan være svært at komme ud af det, hvis man først er begyndt at tale lidt dårligt om andre.

– Man kan jo ikke styre alle mennesker, så jeg tror, at det ville være svært at få alle med, siger Nicolai Buhl.

Resten af gruppen er enige. De mener også, at selvom man ikke kan styre folks holdninger, så kan man altid prøve at ændre det, så flere tør stå op og sige fra, når det sker.

Kører hele ugen

Projektet om hadtale kører hele ugen, og her deltager omkring 350 førsteårselever fra både erhvervsuddannelserne og gymnasiet i Campusdysten, der har fokus på at stoppe hadtale og styrke fællesskabet blandt unge.

Udover fokus på det vigtige tema, så er det også en god oplevelse at stikke snuden i sporet i en hel uge ad gangen og have en kontinuerlig proces i gang.

– Det er fedt at have en hel uge, hvor man ved, hvad man skal og kan fokusere på det, fortæller Nicolai Buhl.

Ingen fra gruppen har tidligere forsøgt sig med entreprenørskab, og det er første gang, at de har skulle lave et opdigtet bureau, som Bjørka Tukjær kalder det. Campusdysten slutter fredag med paneldebat om temaet og et awardshow, hvor den bedste case skal kåres.

Ingen nem løsning på problemet

Tidende har spurgt fire forskellige unge ind til deres oplevelser med hadtale. De tror ikke, det bliver nemt at komme problemet med hadtale blandt unge til livs.

Cecilie Ipsen, 17 år

Har du oplevet 'hadtale' mod dig?

– Jeg har ikke haft hadtale, hvor man får ord som "spasser" eller sådan noget. Men jeg har fået lidt beskeder - noget småtteri kan man vel sige. Små ord, som eksempelvis 'grim' eller 'hvor ser du mærkelig ud i dag'.

– Men det var, da jeg var mindre. Nu her i teenagealderen har jeg ikke fået noget.

Har du selv været med til at tale eller skrive dårligt om andre?

– Nej, ikke hvad jeg kan huske. Men jeg har nok siddet med, hvis nogen har snakket om nogen, og jeg er måske kommet ind med et ord eller to, men det har aldrig været stort, og jeg har aldrig selv skrevet helt vildt meget.

Tror du, der kan findes en løsning?

– Jeg tror, det er svært at finde en løsning. Det er ikke noget, man kan stoppe med det samme. Det er noget, der kommer til at tage tid, men der kan sagtens være en løsning imod det, og jeg tror nok, det skal lykkes på et tidspunkt. Men når man først er gået i gang med sådan noget hadtale, så fortsætter det, for man kan altid finde på mere at sige eller skrive.

Magnus Plambæk, 17 år

Har du oplevet 'hadtale' mod dig?

– Nej, det har jeg ikke sådan rigtigt. Man har da sagt nogle mærkelige ting om hinanden, men mest for sjov - ikke hadtale.

Har du selv været med til at tale eller skrive dårligt om andre?

– Igen vil jeg nok ikke kalde det hadtale, men jeg har da været med nogle gange, hvor det er gået lidt over stregen. Så til sidst var der nogen, der begyndte at reagere på det, og så stopper man jo, fordi det begynder at være lidt for meget for den person.

Tror du, der kan findes en løsning?

– Ikke indenfor den nærmeste fremtid. Det har været så normalt for os alle sammen at lave sjov med det hele tiden, så jeg tror ikke, det er noget, der bare lige forsvinder. Jeg tror, det er svært at finde ud af. Det er ikke noget, man bare lige gør.

Johanne Kristoffersen, 17 år

Har du oplevet 'hadtale' mod dig?

– Heldigvis ikke noget, jeg kan huske.

Har du selv været med til at tale eller skrive dårligt om andre?

– Det kan jeg ikke forestille mig, nej. I hvert fald ikke bevidst.

Tror du, der kan findes en løsning?

– Jeg tror godt, der kunne findes en form for løsning, men jeg tror ikke, det kunne udslette det fuldstændig. Man kunne måske have noget støttegruppe, tage fat i hinanden og snakke om det.

Hvorfor tror du, der er et problem med hadtale blandt unge?

– Måske er folk jaloux på hinanden, eller man har det måske selv ikke særlig godt. Jeg forestiller mig, at det er noget i den retning.

Theis Jespersen, 16 år

Har du oplevet 'hadtale' mod dig?

– Nej, det tror jeg ikke. Det har bare været venner - måske er der kommet en kommentar eller sådan noget, men ikke noget dårligt.

Har du selv været med til at tale eller skrive dårligt om andre?

– Nej, det er nok det samme med at fyre en kommentar af til venner og sådan noget.

Tror du, der kan findes en løsning?

– Man kunne nok godt tale om det og med tiden gøre det bedre. Men jeg tror ikke, der er en decideret løsning på det.

Hvorfor tror du, der er et problem med hadtale blandt unge?

– Det er nok bare kommentarer, der kommer for langt ud. Man kommer over grænsen.