– Det ser vi på. Men det er en svær øvelse, for det er ligesom på motorvejen. Nogle perioder er mere travle end andre, hvor man enten kan beslutte at bruge ressourcer på at bygge endnu et spor, som meget af tiden ikke vil blive brugt, eller man kan acceptere, at der er nogle dage, hvor der er pres på.
Men vurderer I, at situationen på Bornholm kræver endnu et spor?
– Vi holder øje med det. Jeg ved godt, at der er travlt lige nu, men det er der også mange andre steder. Måske har bornholmerne været vant til, at der bare ikke har været så travlt, at de skal vænne sig til en ny situationen med turistsæsonen, der starter nu.