Her bistod Hanna Piorska familierne med at fange de smådyr, der lever i vandhullet bag Natur Bornholm.
Formålet er, at børnene ser og oplever livet under overfladen og får en forklaring om, hvordan dyrene udvikler sig, hvordan de lever, deres plads i fødekæden, jagtstrategier, camouflage og spisevaner. Ligesom der bliver snakket om dyrs særlige egenskaber. For eksempel om det er en fordel at kunne svømme hurtigt.
Vandhulssafarien tjener dog også et større formål: At formidle om biodiversitet, fødekæden, at dyrene er afhængige i hinanden, og at livet i et vandhul har en stor betydning for dyrelivet på landjorden og i luften.
– Vi skal passe på naturen, for når vand bliver forgiftet af for eksempel sprøjetegifte, forsvinder de små dyr, og så er der ikke længere mad til haletudser, og så er der ikke længere mad til de rovdyr, der spiser frøerne, siger Hanna Piorska.
Samuel på 14 er på vandhulssfari med sin seksårige lillebror, mor og bonusforælder. Han vil hellere have været i Brændesgårdshaven, men det droppede familien på grund af lørdagens regnvejr.